Nye bydele på vej ud i Københavns Nordhavn

En pulserende bydel med cafeer, frokostrestauranter, værksteder for håndværkere, 6.000-7.000 arbejdspladser og omkring 2.500 lejligheder i stedet for forladte havnebassiner omkranset af udslidte bygninger. Det er planen for Københavns Havn tæt på Østerbro. »Det er naturligt at fortsætte byudviklingen nordpå. I den sydlige del af frihavnen er Langlinie og Amerikakaj jo allerede blevet omdannet til bydele«, siger overborgmester Lars Engberg (S) og peger på, at selve havneaktiviteterne med containertrafik er rykket endnu længere mod nord i Frihavnen. Havnebassin kan fyldes op Visionerne om den nye bydel, der vil trække Østerbro tættere på vandet, rykker et stort skridt nærmere med den regionplan, som Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) offentliggør på IT-Universitetet i Ørestad. Regionplanen åbner mulighed for, at havnebassinerne kan fyldes op. De to havnebassiner skal ikke fyldes helt op, men der skal anlægges øer, så der bliver en kanal mellem de eksisterende moler og de fremtidige bydele. Der vil blive bygget parkeringskældre under øerne, så biler ikke kommer til at fylde i gadebilledet. Halvdelen skal være boliger Det er tanken, at der skal bygges 400.000 etagekvadratmeter nye bygninger, men samtidig skal der bevares 70.000 kvadratmeter gamle havnebygninger på de gamle moler, så det historiske præg kan føres videre. Der skal være halvt erhvervsbyggeri og lejligheder. Bydelen vil blive hjem for omkring 4.000 beboere. Blandingen sikrer liv i de nye bydele både om dagen og aftenen. »Arbejdspladserne skaber mulighed for, at der for eksempel kan være frokostrestauranter, men mindst halvdelen af bebyggelsen skal være boliger. Det er et koncept, som vi har fulgt, når vi planlægger nye bydele. Der skal være en mangfoldighed, så vi skal både have leje-, andels- og ejerlejligheder«, siger Lars Engberg. Ideen er, at de to nye bydele skal binde Østerbro sammen med havnen. De nye bydele vil ligge godt 500 meter fra Nordhavn S-bane-station, som Københavns Kommune satser på at få opgraderet, så også Kystbanen stopper på stationen. Under alle omstændigheder skal der skaffes adgang til stationen fra havnesiden, hvor det i dag kun er muligt at komme ind på stationen fra Østerbro. Pres på plads Næste skridt bliver, at visionerne bliver konkretiseret i den kommuneplan, som København skal vedtage i løbet af året, men under alle omstændigheder vil planerne indgå i et kompliceret spil. »Jeg tror ikke, at det bliver et problem at finde private entreprenører, der vil udvikle og bygge i de nye bydele. København er i rivende udvikling, og det er et problem at finde nye arealer til boliger«, siger Lars Engberg. Problemerne knytter sig snarere til ejerskabet af arealerne, hvor de to fremtidige bydele skal opstå. De er ejet af Københavns Havn, som staten ejer efter en højesteretsdom. Regeringen har kædet udviklingen af Nordhavn sammen med anlægget af en metrocityring, der kan forbinde Københavns centrum med Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. Metroring til 13,5 milliarder kroner Metroringen koster ifølge regeringen 13,5 milliarder kroner. Regeringen vurderer, at salget af havnegrundene kan indbringe omkring 3 milliarder kroner og er klar til at skyde beløbet ind i projektet. »Der mangler nogle forhandlinger, som er gået i stå på grund af valget. Der er en kabale, der skal gå op, men det forventer jeg, at den gør«, siger Lars Engberg. Et væsentligt element i kabalen er anlægget af en forbindelsesvej mellem Østerbro og Lyngbyvej, så den tunge trafik kan komme fra havneområderne til motorvejsnettet. Tre muligheder Der arbejdes med tre forslag til forbindelsesvejen. De to er tunnelforslag, som koster omkring 1,5 milliarder kroner, det tredje er en vej i terrænhøjde over militærarealerne ved Svanemøllen. Den sidste løsning koster en halv milliard kroner. Københavns Kommune skal betale for anlægget, hvis regeringen skal skyde havnegrundene ind i metroprojektet. »Favoritten er en af de to tunnelløsninger. En forbindelsesvej i terræn vil give en stor miljøbelastning og være til gene for mange beboere. Det virker ikke som en moderne løsning«, siger Lars Engberg. HUR's regionplan skal vedtages til efteråret. I 2007 forsvinder HUR i forbindelse med kommunalreformen, og så bliver regionplanen et landsplandirektiv under miljøministeren