I to omgange har Højesteret annulleret Østre Landsrets kendelser om varetægtsfængsling i Christiania-sagen. Det har ført til løsladelsen af 24 personer - halvdelen af de tiltalte i sagen. Men i landsretten afviser chefen, at Højesterets afgørelser har betydning. For afgørelserne er ikke principielle. 'Intet dårligt lys over Landsretten' Afgørelserne sætter heller ikke landsrettens kurs i et dårligt lys, siger præsidenten, Sven Ziegler. I fredags løslod Højesteret otte, der er tiltalt for at have deltaget i et vagtkorps, som beskyttede hashhandlerne. Og midt i december satte landets øverste domstol en pusher på fri fod. Politiet fulgte straks op på begge afgørelser, så der i alt som følge af Højesterets indgriben blev løsladt 24 mennesker. Landsretten: Udramatisk at blive underkendt Problemet er, at fængslingerne har varet for længe, fastslår Højesteret i begge afgørelser. Der er risiko for, at de tiltalte kom til at sidde indespærret i længere tid end den straf, de står til at blive idømt. Selv om Østre Landsret i begge tilfælde er blevet underkendt, er det ifølge retspræsident Sven Ziegler ganske udramatisk. »Der er ikke noget mærkeligt i, at afgørelser bliver omgjort. Vi sidder jo også og omgør byrettens afgørelser. Man kan analysere, hvorfor det er sket. Det kan være, at sagerne er blevet bedre oplyst, eller at man har haft et andet skøn«. 'Vi fængsler ikke bevidstløst' »Det har hele tiden været klart, at man, når man fængsler, må have for øje, om det mon bliver for lang tid i forhold til den straf, der kan forventes. Der er intet nyt under solen på det område. Det er noget, man hele tiden har i baghovedet, man sidder ikke bare bevidstløst og fængsler«, siger Sven Ziegler. Tirsdag afsagde Københavns Byret dom i en af pushersagerne. To mænd blev hver idømt fængsel i et år og tre måneder, men de undgår at blive indkaldt til afsoning. Kritik fra forsvarsadvokater Tager man højde for reglerne om prøveløsladelse, har de begge udstået straffen med den langvarige varetægtsfængsling, oplyste deres forsvarere, advokat Thorkild Høyer og advokat Lars Dinesen. Med andre ord er situationen den, at begge mænd blev straffet, inden retten fandt dem skyldige. Advokaterne kritiserer Østre Landsret for at have holdt de to mænd varetægtsfængslet alt for længe. Først efter Højesterets indgriben i december kom de ud fra deres celler. »Landsretten lever ikke op til sin rolle som kontrollant, man har i dette sagskompleks nærmest ukritisk varetægtsfængslet folk«, mener Thorkild Høyer. Præsident: Det er spillets regler Men retspræsident Sven Ziegler afviser kritikken: »Man har i masser af år set, at man kommer tæt på straffen, eller at straffen må anses for udstået med varetægtsfængslingen. Det er selvfølgelig ikke noget, man stræber efter, men det er lidt spillets regler«, siger han. Der er forskel på at vurdere, om der er grundlag for varetægtsfængsling - og så på at tage stilling til beviserne i domsforhandlingen, tilføjer han. På grund af de mange langvarige fængslinger foreslog juraprofessor Eva Smith for nylig at indføre en øvre grænse for, hvor længe en person kan være varetægtsfængslet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























