Forældrepar nægter at registrere deres barn i folkekirken

Uanset deres egen religiøse overbevisning skal alle forældre lade deres nyfødte børn registrere i folkekirken, for det siger loven. Men det vil ægteparret Line Jul og Rasmus Hylleberg blæse på. De to nybagte forældre, der tilhører baptistkirken, finder det diskriminerende, at folkekirken har monopol på at registrere alle danskere ved fødsel og død. Derfor nægter de at lade deres nyfødte søn registrere på et af folkekirkens kontorer. 'Krænkende og diskriminerende' Deres civile ulydighed forklarer de i et brev stilet til kirkeminister Tove Fergo. »Det er krænkende og diskriminerende for ikkemedlemmer af folkekirken, at der er tillagt en majoritetskirke dette privilegium, der i øvrigt ikke er grundlovsbestemt«, skriver de to i brevet til ministeren og fortsætter: »På trods af vor pligt i henhold til navneloven til at lade vort barn fødsels- og navneregistrere i folkekirken, kan vi ikke [...] efterkomme denne pligt uden at kompromittere nogle for os grundlæggende principper. Det hverken kan eller vil vi«. Opbakning fra Baptistkirken I Baptistkirken bakker generalsekretær Jan Kornholt helhjertet det unge ægtepar op, også selv om det betyder lovbrud. »Vi kender udmærket godt lovgivningen, men denne sag er vigtig for os. Den civile registrering er en fælles opgave for samfundet og bør ikke varetages af et enkelt trossamfund. Det er helt urimeligt og diskriminerende, at andre trossamfund skal hen i folkekirken for at lade sig registrere«, siger han. Kirkeminister Tove Fergo har tidligere fremført, at folkekirken varetager den civile registrering så billigt, som det er muligt. Er det ikke et godt argument?

»Det er et meget dårligt argument, for denne sag handler ikke om penge, men om principper. Det drejer sig om lighed for alle mennesker i samfundet«. Er det virkelig så modbydeligt at gå ned i folkekirken?

»Ikke modbydeligt, nej, men det er forkert, selv om vi har levet med det i mange år«, siger Jan Kornholt. Det er ikke blot i Baptistkirken, at utilfredsheden med, hvad der ses som folkekirkens forrang, trives. En gruppe katolikker er for tiden i færd med at forberede to retssager mod folkekirken, fordi de føler sig diskrimineret dels på grund af civilregistreringen, dels fordi folkekirken får statstilskud, og der er en prisforskel på begravelser for medlemmer og ikkemedlemmer af den danske folkekirke. Sagen er berammet til 7. og 8. november i år, oplyser katolikkernes advokat, Tyge Trier. Generalvikaren i den katolske kirke, Lars Messerschmidt, mener også, at det er på tide at ændre praksis. Kommunal opgave »Efter min mening påhviler det civile myndigheder at registrere befolkningen, for det er en kommunal opgave og ikke en kirkelig. Sådan kommer det nu nok også til at gå hen ad vejen, mener Messerschmidt, der helst ser en ordning som den, der fungerer i Sønderjylland. Som det eneste sted i Danmark varetages den civile registrering nemlig her af kommunen. Den ordning er et levn fra før genforeningen i 1920. Både baptisterne og den katolske kirkes generalvikar understreger, at det for dem handler om principper og ikke om samvittighed, som det måske kan gøre for nogle muslimske medborgere eller andre, hvis religiøse overbevisning ligger fjernere fra folkekirkens bekendelsesgrundlag. Sådan er det dog ikke for forfatteren og muslimen Aminah Tønnsen. Derimod finder også hun det principielt forkert, at enhver via den civile registrering fødes ind i et sogn, som nogle egentlig ikke tilhører, fordi de ikke er medlemmer af folkekirken. »Det ville selvfølgelig være meget mere korrekt at blive registreret et neutralt sted«, siger hun.