Unge indvandrere begår de fleste grove overtrædelser i København

Indvandrere - ikke mindst de unge - fylder op i Dommervagten, og det bekymrer i høj grad Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen. Både nu og i fremtiden. »I forvejen kan det være vanskeligt for unge indvandrere at finde sig et ståsted i samfundet og arbejdsmarkedet, men det bliver langt sværere, hvis de samtidig har en plettet straffeattest. Det kan give problemer for hele hovedstadsområdet mange, mange år ud i fremtiden«, siger politidirektøren. Bekymring Hun trykker på alarmklokken, fordi den foreløbige 2004-statistik over kriminalitet i København viser, at 82 procent af de unge, som fremstilles i Dommervagten, har indvandrerbaggrund. »Ganske vist handler det kun om 72 unge med indvandrerbaggrund, men tendensen bekymrer mig ærligt talt meget. Samtidig er det, at de unge kommer i Dommervagten og bliver fremstillet dér, udtryk for, at de er sigtet for grove forbrydelser, der kan give en straf på op til et år og seks måneder«, siger Hanne Bech Hansen. Politidirektøren retter ikke kritikken ét bestemt sted, men kalder sit opråb en appel til alle myndigheder. Herunder også hendes egen.»Vi har et projekt på Amager, hvor det faktisk med nærpolitiets indsats lykkes at hjælpe nogle unge indvandrere i gang på arbejdsmarkedet«, siger hun. Og tilføjer: »Det er min oplevelse, at erhvervslivet faktisk er beredvilligt, når det gælder om at tage unge, som måske har haft tæerne på den forkerte side af loven. Men der mangler en form for koordination«, siger hun. Glad for opsang I Københavns Kommune er SF'eren Frank Hedegaard, der sidder i familie- og arbejdsmarkedsudvalget og tidligere har vikarieret for borgmesteren på området, Bo Asmus Kjeldgaard (SF), faktisk glad for politidirektørens opsang: »Der mangler en form for koordinering af indsatsen ude i lokalområderne, og det er mit indtryk, at en del af det lokale samarbejde mellem for eksempel myndigheder og virksomheder er gået tabt, da bydelsforsøget ophørte og kontakterne igen skulle gå ind til den store kommune«, siger Hedegaard, som samtidig peger på regeringens strammere juridiske kurs som en forklaring. Udstødte unge I lighed med politidirektøren oplever han, der selv som socialpædagog har arbejdet med unge indvandrere og socialt udstødte unge, at der faktisk hos arbejdsgiverne er en parathed til at tage imod de unge. »Men mester skal have oplevelsen af, at der er støtte og hjælp at få, så han ikke står alene tilbage, hvis der opstår problemer undervejs. Den støtte skal vi give arbejdspladsen«, siger han, der helt konkret kunne forestille sig at løse den manglende koordinering ved i hvert af Københavns lokalrområder at udnævne en integrationsansvarlig. Også Socialdemokratiet på Københavns Rådhus erkender, at indsatsen for at integrere indvandrere langtfra har slået til. »Vi har været alt for berøringsangste, når det gælder om at fjerne børn fra dårligt fungerende indvandrerfamilier af angst for at blive beskyldt for at være fjendske mod fremmede kulturer«, siger politisk ordfører Karen Hækkerup (S), der selv sidder i det børn og unge-udvalg, som har fjernelser på dagsordenen. Samtidig understreger hun, at området også skal have flere ressourcer. Ikke udelukkende i form af rede penge. »Det er en katastrofe, at regeringen har besluttet at fjerne skolepraktikken. Det er netop unge indvandrere, som mister en mulighed for at få en uddannelse og komme i arbejde«, siger hun.