For få nydanskere på lærerseminarierne

På skolerne tager de imod tosprogede lærere med kyshånd - når der altså kommer nogen. I 1994 blev der oprettet et 1-årigt forberedelseskursus for flygtninge og indvandrere, som af sproglige eller kulturelle årsager ikke kan hoppe direkte ind på seminariets læreruddannelse. Hensigten var at få flere tosprogede lærere ud bag katederet i den danske folkeskole, som får flere og flere tosprogede børn, der ikke klarer sig særlig godt. Men den mission er ikke rigtig lykkedes. Et fåtal benytter tilbud I statusrapporten »Regeringens vision og strategier for bedre integration« fremgår det, at forskoleforløbet på læreruddannelsen ikke har formået at tiltrække nok tosprogede studerende. Da kurset blev oprettet forventede man 200 studerende om året, men siden 1999 har i gennemsnit kun 33 personer årligt benyttet sig af tilbuddet. Antallet skal fordobles At der er alt for få elever på forberedelseskurserne til læreruddannelsen betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er nogen nydanskere, der bliver optaget direkte på seminariet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at i skoleåret 2000/2001 var 3,2 procent af eleverne tosprogede, mens tallet steg til 4,2 procent i skoleåret 2002/2003. Men det er ikke nok: »Jeg vil gerne have fordoblet det procenttal«, siger integrationsminister Bertel Haarder (V) til Politiken. Og det er formanden for Danmarks Lærerforening enig i: »Antallet af de tosprogede studerende på læreruddannelsen er ikke repræsentativt i forhold til befolkningen. Og det er meget ærgerligt«, siger Anders Bondo Christensen og fortsætter: »Vi tror, det er væsentlig, at vi har lærere med en tosproget baggrund, hvis vi skal lykkes med vores del af integrationsindsatsen. Det at have forståelse for elevernes to-kulturelle baggrund har en stor effekt både i undervisningen, og når eleverne for eksempel skal have lov at tage med på lejrskole«, siger Anders Bondo Christensen. Bertel Haarder peger også på den effekt som flere tosprogede lærere vil have på et samfundsmæssigt plan: »Det er vigtigt, at der er en nogenlunde repræsentation af indvandrere i de erhverv, der har mest berøring med borgerne, dels fordi de kommer til at virke som rollemodeller, men også fordi det generelt er godt for integrationen at have udlændinge i synlige job, hvor vi kan se dem gøre nytte«, siger Bertel Haarder. For ringe fokus Anders Bondo Christensen mener, at der har været for lidt information om muligheden for at tage det forberedende kursus til læreruddannelsen: »Jeg vidste faktisk ikke, at kurset var blevet en realitet, og det er selvfølgelig pinligt, når man er formand for Danmarks Lærerforening. Men det kunne også tyde på, at der har været for lidt fokus på tilbuddet«. Pædagogseminarierne har ikke haft lige så svært ved at få ansøgere til det 1-årige forberedelseskursus for flygtninge og indvandrere, som lærerseminarierne har. Derfor er der noget, der tyder på, at de høje krav til elevernes danskkundskaber og niveauet af undervisningen også kan spille en rolle. Bertel Haarder peger på, at man må gå andre veje, hvis man vil tiltrække flere lærerstuderende: »Et forkursus forlænger uddannelsen. Jeg tror mere på rollemodeller og kampagner. Vi må reklamere for, at man for eksempel er sikret fast arbejde som lærer«, siger Bertel Haarder. Indvandrere, som allerede har taget en læreruddannelse, inden de kom til Danmark, kan undervise på en dansk folkeskole, hvis de aflægger prøve i et til to linjefag på den danske læreruddannelse.