Lettere at komme på HF

Blot et halvt år før århundredets største reform af gymnasiet træder i kraft, er de sidste knaster på plads. Oppositionen har presset på for at få lettet adgangskravene til HF og for at indføre regler for det skriftlige arbejde i de enkelte fag i gymnasiet. Det har undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) nu indvilliget i. Giver efter for pres Hun havde i den nye optagelsesbekendtgørelse skærpet kravene til unge, der ville på HF, så de i modsætning til i dag skulle gå til folkeskolens skriftlige afgangsprøve i andet fremmedsprog - som regel tysk - og udvidet prøve i fysik og kemi. Men nu kan de nøjes med at tage 10. klasses prøve i matematik, dansk og engelsk. Det sker efter pres fra SF og Socialdemokraterne, samt et høringssvar fra Gymnasieskolernes Lærerforening. »Det afgørende er, at de unge ikke skal til prøve i skriftlig tysk. For det første skal de ikke nødvendigvis have tysk på HF, og for det andet ville det givetvis betyde, at nogle ville knække halsen. Alle ved godt, at skriftlig tysk kan være en hård nyser, og når det slet ikke skal bruges, er det tåbeligt at kræve det«, siger uddannelsesordfører Aage Frandsen (SF). Rumlen om forligsbrud Oppositionen mente, at de skærpede krav på HF var forligsbrud og et bevidst forsøg på at gøre det uattraktivt at komme i 10. klasse og på HF. I stedet ville unge forsøge at komme på HF efter 9. klasse via en samtale - og det ville betyde en faglig udhuling af HF. Oprindeligt ville Ulla Tørnæs nemlig gerne lave HF om til ikke at være ligestillet med gymnasierne. Eleverne skulle optages direkte fra 9. klasse, dermed ville det faglige niveau blive lavere, og derfor skulle HF være for de elever, der ville tage en mellemlang uddannelse. Oppositionen mente, at kravet om, at eleverne skulle have skriftlig eksamen i tysk var ministerens forsøg på at snige sine oprindelige intentioner ind ad bagvejen. »Ministeren har givet efter på vores krav, og det var helt afgørende for, at vi overhovedet ville være med i en reform«, siger gymnasieordfører Carsten Hansen (S). Skriftligt arbejde Partierne - som tæller alle i Folketinget undtagen Enhedslisten - er også blevet enige om regler for skriftligt arbejde i gymnasiet. Som beskrevet i Politiken i august var der lagt op til, at de enkelte rektorer måtte fordele mængden af skriftligt arbejde mellem fagene. Men Gymnasieskolernes Rektorforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser advarede i høringssvar om, at det ville udhule den nationale studentereksamen, fordi man risikerede, at eleverne på nogle gymnasier havde skrevet 3 stile - og på andre 17 inden eksamen. Nu bliver 75 procent af det skriftlige arbejde bestemt fra centralt hold. Samtidigt bliver der indført skriftlige årskarakterer i naturvidenskabelige fag på B-niveau, og der stilles krav om, at dansk og fremmesprog og matematisk-naturvidenskabelige fag skal sikres med 25 procent af det skriftlige arbejde hver. »Det afgørende for os var at sikre, at studentereksamen er lige god, om man har taget den i Silkeborg eller Lemvig«, siger Carsten Hansen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V).