Bertel Haarder anklages for at sminke udlændingepolitikken

Bertel Haarder afviser, at ministeriet ændrer praksis, »bare fordi sagen bliver omtalt i medierne«. - Arkivfoto: Jens Dresling
Bertel Haarder afviser, at ministeriet ændrer praksis, »bare fordi sagen bliver omtalt i medierne«. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Integrationsministeriet bløder systematisk regeringens stramme udlændingepolitik op i de sager, som pressen tager op. Det får nu juridiske eksperter til at tale om magtfordrejning. Politiken kan dokumentere en række sager, hvor udlændingemyndighederne pludselig vendte på en tallerken og ændrede deres egne afgørelser, efter at sagerne havde været beskrevet i medierne. Formanden for Foreningen af Udlændingeretadvokater, Helge Nørrung, genkender den praksis. »Embedsmændene har fået besked på at fortolke udlændingeloven meget stramt. Men når en sag så pludselig ryger i pressen, og befolkningen kan se, hvordan loven knuser en families tilværelse, så skynder myndighederne sig at ændre deres egne afgørelser i lige præcis den sag«, siger han. Ser dårligt ud Politiken erfarer igennem centralt placerede kilder, at der fra højeste sted i Integrationsministeriet er sendt et signal til embedsmændene om, at sager, der ser dårlige ud i pressen, skal ændres. Et af flere eksempler fra den seneste tid er sagen om den 88-årige Sardar Begum, der fik afslag på familiesammenføring, selv om hun ikke længere har nogen nær familie i sit hjemland, Pakistan. Til gengæld har hun 13 børnebørn og 4 oldebørn her i Danmark. Ændrede afgørelse Tre dage efter at Ritzaus Bureau havde skrevet om hendes afslag, ændrede myndighederne deres afgørelse efter personlig indgriben fra integrationsminister Bertel Haarder (V). Professor i menneskerettigheder på Aarhus Universitet, Jens Vedsted Hansen, har »svært ved at få andet indtryk«, end at myndighederne vender på en tallerken, når en sag ryger i pressen: »De begrundelser for genoptagelse, som udlændingemyndighederne giver, er så tynde, at de ligner et forsøg på at finde et figenblad«. Stram administration Han mener også, at myndighedernes kovendinger dækker over, at loven bliver administreret så stramt, at mange af de oprindelige afgørelser ikke vil kunne holde til for eksempel en domstolsprøvelse. »Så jeg kan godt forstå, at ministeriet pludselig får en stor interesse i at ændre sagerne, når de kommer i pressen«, siger Jens Vedsted Hansen. Magtfordrejning Professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, Steen Rønsholdt, advarer Integrationsministeriet. »Hvis det virkelig er rigtigt, at den eneste grund til at ændre en afgørelse er, at den har været nævnt i medierne, så er det magtfordrejning«, siger han. »Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan man beviser det. Ministeriet kan jo bare sige, at det sandelig er godt, at vi har en vågen presse her i landet, så vi kan forbedre en afgørelse. Det er der ikke noget kritisabelt i. Problemet opstår, hvis ministeriet har det helt usaglige hensyn at lægge en sag ned«, siger Steen Rønsholdt. Bertel Haarder afviser i en mail til Politiken, at ministeriet ændrer praksis, »bare fordi sagen bliver omtalt i medierne«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her