Læger vil frasortere befrugtede æg med anlæg for brystkræft

Gener kan give brystkræft med 80 procents sandsynlighed.
Gener kan give brystkræft med 80 procents sandsynlighed.
Lyt til artiklen

Danske læger er parat til at tilbyde ægsortering til kvinder, der frygter, at deres barn skal få brystkræft. Det betyder, at lægerne via kunstig befrugtning kan frasortere befrugtede æg, der indeholder netop de gener, der kan øge barnets risiko for at få brystkræft senere i livet med op til 80 procent. En sådan behandling er aldrig udført i Danmark. »I mit verdensbillede ville det ikke være urimeligt, at kvinder, der virkelig ønsker det, fik sådan et tilbud«, siger overlæge, dr.med. Anders Nyboe Andersen, Rigshospitalets fertilitetsklinik. Kan undgå arvelige sygdomme Rigshospitalet og Skejby Sygehus har de seneste fire år på forsøgsbasis udført ægsortering på familier med sjældne arvelige og alvorlige sygdomme - blandt andet cystisk fibrose og blødersygdom. Formålet er, at en familie kan undgå at få et barn, der med stor sandsynlighed vil arve farens eller morens sygdom. Metoden kan kun praktiseres ved hjælp af kunstig befrugtning. Gener gør det muligt Når sortering for brystkræft nu er blevet en mulighed, skyldes det, at videnskaben har identificeret to gener, der med op til 80 procents sandsynlighed vil give brystkræft i løbet af en kvindes levetid. Enkelte kvinder har allerede forespurgt om muligheden, og derfor har lægerne i København og Århus drøftet problematikken indbyrdes. »Hvis vi får en seriøs og konkret henvendelse, vil vi overveje at gøre det. Men vi har været meget i tvivl«, siger overlæge, dr.med. Jakob Ingerslev, fertilitetsklinikken, Skejby Sygehus. Lægernes tvivl skyldes, at brystkræft i modsætning til de andre sygdomme, der i dag udføres ægsortering på, først vil optræde relativt sent i barnets liv. Etiske betænkeligheder Der er derfor mulighed for, at barnet - trods det, at det bærer på gener for brystkræft - kan få et langt og sundt liv. Og så finder lægerne det betænkeligt at udføre den ofte barske og langvarige behandling og måske ende med at 'kassere' flere befrugtede æg. »Vi er i en gråzone. For hvem ved, om der om 40-50 år måske er en god behandling for brystkræft? På den anden side kan man ikke ignorere, at 80 procent er en stor risiko at leve med«, siger professor Steen Kølvraa, klinisk-genetisk afdeling, Århus Kommunehospital. Formanden for Det Etiske Råd, overlæge Ole Hartling, er betænkelig ved hele tiden at udvide mulighederne for ægsortering ved at tilføje nye sygdomme. Hartling mener, at en positivliste over acceptable tilbud kunne være en mulighed. »Så vil man i hvert fald fra samfundets side have en bedre mulighed for at vurdere, hvor langt vi skal gå ad denne vej, og hvilke nye sygdomme og lidelser der kan give adgang til ægsortering eller måske abort. I modsat fald vil beslutningen hver gang være helt op til den enkelte læge«, siger Ole Hartling.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her