Læger kan ikke forstå den nyeste forskning

Et flertal af lægerne på et af Københavns store hospitaler har ikke forudsætninger for at forstå den nyeste videnskabelige litteratur. Og når de er i tvivl om en behandling, spørger de hellere en kollega eller slår op i en lærebog i stedet for at tjekke videnskabelige databaser med opdateret viden om, hvilken behandling, der virker bedst. Det er det noget foruroligende resultat af en undersøgelse, som en gruppe københavnske læger har lavet blandt deres kolleger på Bispebjerg Hospital. Formålet var at tjekke lægernes viden om blandt andet statistiske begreber og fagudtryk, der bruges i artikler om kliniske forsøg med forskellige behandlinger. Nødvendig viden At kunne forstå sådan nogle artikler er nødvendigt, hvis lægerne skal kunne følge med i det, der inden for faget kaldets evidensbaseret medicin - det vil sige behandling, der bygger på viden om effektiviteten af behandlingsmetoden. 225 læger svarede på spørgeskemaet, hvor de selv skulle vurdere, om de forstod begreberne. Kun ti læger mente, at de var fortrolige med alle de 12 begreber og udtryk, der blev tjekket. Til gengæld mente over halvdelen, at de havde i hvert fald et vist kendskab til et 13. begreb, der var sat ind i undersøgelsen som en slags kontrol. Spørgsmålet drejede som om relativ odds ratio reduktion - et begreb, som slet ikke findes, men var opfundet til lejligheden. Undersøgelsen tjekkede også, hvordan lægerne søger deres informationer om ny viden. Halvdelen af lægerne oplyste, at de aldrig bruger Cochrane-biblioteket, som er en database med opdaterede systematiske oversigter af videnskabelige undersøgelser. De vil hellere slå op i en lærebog med indbygget risiko for, at den behandling, der anbefales dér, er i direkte modstrid med den nyeste viden. »Cochrane er den bedst opdaterede base, der findes, og burde ideelt set være det sted, man konsulterede først«, siger læge Roberto S. Oliveri, Rigshospitalet, som er førsteforfatter på den artikel om undersøgelsen, der i dag offentliggøres i Ugeskrift for Læger. Han tilføjer, at ingen læge selv kan overkomme at holde sig ajour med al den nye videnskabelige litteratur, der findes. »Det er beregnet, at den enkelte læge for at gøre det skulle læse 19 artikler hver dag året rundt, og det er simpelthen ikke menneskeligt muligt«, siger han. Generelt problem Roberto Oliveri understreger, at undersøgelsen kun omfatter lægerne på et enkelt hospital, men mener alligevel, at den formentlig er repræsentativ for de danske hospitalslæger. Politiken har spurgt sundhedsfaglig direktør i Hovedstadens Sygehusfællesskab Lone de Neergaard, hvad det betyder for patienterne. Skal vi nu gå rundt og være foruroligede, hvis vi skal på hospitalet?

»Der er ikke nogen grund til, at patienterne er stærkt foruroligede. En ting er, at ikke alle læger kan de her ting. Men nogle læger kan, og det er jo ikke den enkelte læge, der beslutter, hvilken behandling der skal bruges. Det drøftes på afdelingen, og når der kommer nye undersøgelser, drøftes de inden for specialerne«, siger hun.