Danmark klar med fingeraftryk på verdenspolitikken

Danmark vil de kommende to år forsøge at sætte sine fingeraftryk på dagsordenen i FN's Sikkerhedsråd. Som medlem af Sikkerhedsrådet vil Danmark koncentrere sig om terror og masseødelæggelsesvåben. Civil krisestyring og hindring af, at kriser genopstår, bliver også et dansk kardinalpunkt. Og så vil det danske rådsmedlem sætte fokus på Afrika. Hvis alt går efter planen, indvælges Danmark nu for en toårig periode i Sikkerhedsrådet. Medlemskabet starter 1. januar. Skiftende regeringer og udenrigsministre har alle haft det samme mål - nemlig at sikre Danmark en plads i FN's mest indflydelsesrige organ og dermed være med til at løse de mange kriser på den verdenspolitiske scene. Lille aktivt land Selv om Danmark er et lille land, har det været aktivt på FN-scenen lige siden verdensorganisationens oprettelse efter Anden Verdenskrig, ikke alene når det gælder fredsbevarende arbejde, men også på udviklingsmæssige områder. Samtidig er Danmark en af de største bidragydere i forhold til indbyggertallet. Under en debat i Folketinget i maj beskrev udenrigsminister Per Stig Møller arbejdet i FN som »et internationalt, borgerligt ombud«. En af hans forgængere, de radikales Niels Helveg Petersen, siger til Politiken under et besøg i Washington, at han glæder sig på Danmarks vegne: »Det er en stor og krævende opgave. Det er klart, at der kommer mange vanskelige sager på dagsordenen i perioden - Irak, Iran, Mellemøsten - og også nogle, der vil være politisk meget kontroversielle. Og så vil det jo være regeringens rolle at sikre opbakning hjemmefra«. Den tidligere udenrigsminister er sammen med andre danske folketingsmedlemmer i USA i forbindelse med FN's årlige generalforsamling i New York. FN skal ikke alene løse kriser - verdensorganisationen er selv i krise, hvilket er blevet forstærket af Irakkrigen. FN må involveres Helveg Petersen siger, at der dog også er positive aspekter i de seneste års kriser: »Jeg ser Irakkrigen som et eksempel på, at selv verdens eneste supermagt, USA, måtte erkende, at man ikke kunne skabe fremskridt i Irak uden at involvere FN«. Socialdemokratiets Jeppe Kofod, som også er i New York, siger: »Det er vigtigt, at Danmark bliver medlem og prøver at bygge bro til den tredje verden, så de også oplever, at FN hjælper med at bekæmpe deres sikkerhedstrusler som for eksempel aids. Og for at få deres opbakning til at bekæmpe terrortruslen«. Irakkrigen har splittet verdenssamfundet, men den danske regering har under hele forløbet holdt fast i, at Danmarks udenrigspolitik ikke skulle underordnes kandidaturet til Sikkerhedsrådet. Ingen har været i tvivl om den danske holdning til Irak, og FN-diplomater i New York siger til Politiken, at andre forhold som Danmarks store indsats på det bistands- og udviklingsmæssige område har spillet en langt større rolle, når det gælder deres holdning til Danmark som medlem af Sikkerhedsrådet. Danmark vil arbejde for folkeretten Per Stig Møller understregede i forbindelse med sin årlige tale til FN's generalforsamling 23. september, at Danmark vil arbejde for, at »folkeretten bliver den bærende pille i det internationale samarbejde«. Men han fastslog også, at der må være mulighed for at gribe ind, når der sker begivenheder som folkemordet i Rwanda. Udenrigsministeren har ved flere lejligheder påpeget, at man »må tage højde for« de ting, der ikke er i folkeretten. Han pegede på den form for terror, som i dag hærger verden. Endnu inden pladsen i Sikkerhedsrådet er en realitet, har Danmark da også aktivt arbejdet for at blive formand for FN's anti-terrorkomite CTC (Counter Terrorism Committee). Hvorvidt det er realistisk, vil den danske FN-ambassadør, Ellen Margrethe Løj, ikke udtale sig om, men hun siger, at en beslutning næppe træffes før efter nytår: »Det bliver formentlig først besluttet til januar, når de nye medlemmer er på plads. Det er Sikkerhedsrådets medlemmer, som træffer beslutningen. Det er ikke noget, man skal stemme om«. Travl tid i New York For det danske diplomati og ikke mindst den danske FN-mission på Nr. 1 Dag Hammarskjold Plaza i New York er der meldt travlhed de næste to år, når Danmarks plads i Sikkerhedsrådet er en realitet. Staben er da også blevet udvidet med yderligere fem sagsbehandlere og en ekstra kontorfunktionær til i alt 21, fortæller Ellen Margrethe Løj. »Det betyder to travle år, men det er samtidig også spændende. FN-ambassadørens og medarbejdernes opgave bliver med de instruktioner i hånden, vi får fra regeringen i København, at forsøge at udføre instruktionen bedst muligt og sikre mest mulig indflydelse på slutresultatet. Vi skal gøre vores til, at slutresultatet bliver så tæt på instruktionen som muligt. Det er udfordringen. Vi er i og for sig et mellemled«. »For FN-missionen betyder det en stor arbejdsindsats. For Danmark som land betyder det en enestående chance for at sætte fingeraftryk på den internationale udvikling og de store udenrigspolitiske spørgsmål«.