Unge med dårligt dansk skal have B- eller C-job

Hver anden elev med indvandrerbaggrund forlader folkeskolen med så dårlige danskkundskaber, at de ikke kan bruge sproget, og så er det svært at sælge sig selv til en arbejdsgiver. Arbejdsgiveren siger nej tak, og den unges motivation for overhovedet at sende en ansøgning kan ligge på et lille sted. Den onde cirkel viser sig tydeligt i den kampagne for flere praktikpladser til unge med indvandrerbaggrund, som integrationsminister Bertel Haarder (V) satte i gang 12. august. Siden er blot fem praktikaftaler er indgået, og nu vil integrationsministeren sammen med LO og Dansk Arbejdsgiverforening analysere, hvordan der kan skabes særlige uddannelser og job til unge med svære sprogproblemer. Udvalg kulegraver »Der er enighed om, at de udgør et helt særligt problem. Vi skal gøre, hvad vi kan for at redde den fortabte generation og forhindre, at der kommer flere«, siger Bertel Haarder. Han har nu fået indføjet »personer med anden etnisk baggrund end dansk og personer med læse- og staveproblemer« i kommissoriet for det trepartsudvalg, der skal komme med bud på, hvordan Danmark kan ruste sig til fremtidens udfordringer. Udvalget er nedsat for at kulegrave voksen- og efteruddannelsesområdet. A-, B- og C-gruppe Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet er begejstret for Bertel Haarders initiativ. »Vi kan have en A- og en B- eller ligefrem C-gruppe, som har job inden for samme branche. Det lyder måske diskriminerende, men det er en virkelighed, vi står over for. I gamle dage var der masser af job, der ikke krævede læsefærdigheder, bare du havde hænderne skruet ordentligt på«, siger han. En A-mekaniker er for eksempel ham, der har den fireårige uddannelse og kan læse en manual på engelsk og betjene computersystemer, mens en B- eller C-mekaniker måske bare skifter dæk. »Det er ikke nedværdigende. Det er en erkendelse af, at mennesker og deres evner og kompetencer er forskellige«, siger Niels Egelund. Men er A-, B- og C-hold ikke det modsatte af integration?

»Arbejdsmarkedet er i forvejen ghettoiseret. På alle arbejdspladser er der et hierarki - på et skib hedder det matros, styrmand, kaptajn - ghettoisering er, når de slet ikke kommer i arbejde«. Lavere løn Lønnen skal selvfølgelig være lavere for B-mekanikeren end for A-mekanikeren - ligesom uddannelsen er kortere, mener Niels Egelund. Og C-mekanikeren skal slet ikke i skole. Han skal i en slags mesterlære stort set blottet for teoretisk indhold. »Når de så har bevist, at de kan det, kan de måske tage yderligere uddannelse og derefter bevæge sig op på B- og måske senere A-niveau«, siger professoren. Integrationsministeren er »fuldstændig enig«. Lille engagement I ministeriet sidder konsulent på praktikpladskampagnen, Ramanan Balasubramaniam, skuffet tilbage. »Vi har haft svært ved at få de unge til at engagere sig. Jeg har været ude til møder for at orientere praktikpladssøgende, men mindre end en tredjedel dukkede op - det er frustrerende, når det er for at hjælpe dem«, siger han. »Men de mangler også opbakning fra venner og familie. Ansøgningerne, de sender, er mangelfulde, og de er for lidt opsøgende, fordi de er bange for nederlag. De hører hele tiden om afslag, og arbejdsgivere bliver tolket som småracistiske«, siger han.