Hvis prins Joachim og prinsesse Alexandra alligevel ikke kan enes om bodeling og forældremyndighed i kølvandet på skilsmissen, er der ingen risiko for, at sagen ender i retten som en borgerlig skilsmisse. »Kongehuset er hævet over domstolene, og det er i sidste ende dronning Margrethe, der ifølge kongeloven suverænt bestemmer og i princippet kan gå ind og lave sine egne regler«, siger professor, dr.jur. Ditlev Tamm, der er ekspert i statsret, til Ritzau. Kongeloven siger, at hverken prinser eller prinsesser af blodet kan bringes for underdommere, men at deres første og sidste dommer skal være den siddende regent. Alexandra kan rejse Parret er foreløbigt blevet enige om, at sønnerne prins Nikolai på fem år og prins Felix på to år, skal bo hos prinsesse Alexandra i lejligheden på Amalienborg og regelmæssigt have samkvem med deres far. Han bor fortsat på Schackenborg Slot i Sønderjylland og skal i øvrigt også betale penge til børnenes underhold. Det er foreløbig prinsesse Alexandras plan at blive i Danmark med de to prinser. Men det står hende i princippet frit for at rejse til udlandet med børnene. Ditlev Tamm håber for kongehuset, at hun bliver. »Det ville være meget uheldigt for kongehuset og arvefølgen, hvis hun flyttede til udlandet og tog børnene med«, siger han. Vigtige prinser Tamm understreger også betydningen af de to unge prinser efter skilsmissen. Prins Joachims og prinsesse Alexandras sønner, prins Nikolai og prins Felix, er vigtige for den kongelige arvefølge, så længe kronprinsparret ikke har børn. Derimod vil prins Joachim være mindre interessant som regent efter skilsmissen, mener Ditlev Tamm. »Prins Nikolai er på nuværende tidspunkt nr. tre i arvefølgen til den danske trone, men han kan meget vel rykke op som nummer to, da prins Joachim sandsynligvis ikke vil være aktuel efter skilsmissen«, siger Ditlev Tamm til Ritzau. Separationen og den kommende skilsmisse mellem prins Joachim og prinsesse Alexandra er den første i det danske kongehus, siden Frederik den 7. blev skilt flere gange i sin regeringstid fra 1848-1863.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























