Vi får flere børn - men venter længere

Tallet for førstegangsfødende kvinder kravler opad. - Foto: Kim Nielsen
Tallet for førstegangsfødende kvinder kravler opad. - Foto: Kim Nielsen
Lyt til artiklen

For andet år i træk stiger antallet af fødsler i Danmark. I første halvdel af i år blev der født 496 flere børn end i samme periode sidste år. I hele 2003 blev der født 598 flere børn end i 2002, og dermed ser udviklingen ud til at være vendt efter flere år med et dalende fødselstal, fremgår det af Sundhedsstyrelsens fødselsregister for første halvår af 2004. Samtidig fortsætter alderen for førstegangsfødende kvinder med at kravle opad, og det samme gør aldersgennemsnittet for samtlige fødende kvinder. Flere tvillinger og trillinger I år har kvinderne i snit været 28,8 år, da de fik det første barn. Sidste år var de 28,6 år og året før 28,5 år. For alle fødsler er moderens gennemsnitsalder i de seneste to år steget fra 30,3 til 30,6 år. Kvinder mellem 30 og 34 år var i årets første halvdel den gruppe, som fik de fleste børn. Et andet tal, der stiger, er antallet af tvillinge- og trillingefødsler. Dem var der i årets seks første måneder 724 af - heraf 20 trillingefødsler. Hele sidste år fik 1.397 kvinder tvillinger, og 28 fik trillinger. I 2002 var tallene 1.371 tvillinge- og 15 trillingefødsler. Samtidig falder antallet af dødfødte. Det var i 2002 på 259 og i 2003 på 258. I første halvår af i år blev der født 125 dødfødte, selv om grænsen mellem, hvad der betragtes som et dødfødt barn og en sen abort, 1. april i år blev flyttet fra 28 til 22 uger. Det skulle alt andet lige have medført flere dødfødsler. Det er altså gået modsat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her