1,7 millioner danske kvinder med i verdens største hormontjek

Danske forskere vil undersøge mere end 1,7 millioner danske kvinder for at finde ud af om p-piller og hormonbehandlinger kan give kræft eller hjerte-kar-sygdomme. Der er tale om en ren registerundersøgelse, baseret på data om de cirka 1.780.000 kvinder, som i perioden 1995 til 2002 var mellem 15 og 69 år. Oplysningerne om alle disse kvinder trækkes ud af henholdsvis Lægemiddelstatistikregistret og Landspatientregistret og bliver til verdens hidtil største undersøgelse. Analyse af sammenhænge Ved en samkøring af oplysningerne kan forskerne analysere sammenhængen mellem brug af p-piller og hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen og forekomsten af kræftsygdomme og hjerte- og kredsløbssygdomme. »Det enestående ved denne undersøgelse er, at den omfatter samtlige danske kvinder, både de, der bruger p-piller og får hormonbehandling, og de, som ikke har fået nogen af disse præparater«, siger leder af projektet, gynækologisk overlæge på Amtssygehuset i Herlev Øjvind Lidegaard. Fulgt i otte år Alle kvinderne i undersøgelsen vil blive fulgt gennem otte år. Kvinder under 50 år indgår i p-pillestudiet, medmindre de er i hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen. De ældre kvinder indgår i studiet af hormonernes betydning. De kvinder, som ikke bruger p-piller eller hormoner, fungerer som kontrolgrupper. Formålet med undersøgelsen er at skaffe mere sikker viden på området, efter at en lang række danske og udenlandske studier har sat fokus på især hormonernes bivirkninger i form af øget risiko for bl.a. hjerte-kar-sygdomme og brystkræft. Den store danske undersøgelse er designet, så den kan vise risikofaktorer ved 20 forskellige slags p-piller, der deles ind i grupper efter stoffer og dosisstyrker. Samtidig analyseres der på 25 forskellige former for hormonbehandling, hvor der både ses på de aktive stoffer og på behandlingsformen: om der er tale om piller, plastre, stikpiller til skeden eller hormonspiraler. Det vil gøre det muligt at sammenligne de forskellige former for behandlinger og præparater og deres risici. Kræftformer og kredsløbssygdomme De sygdomme, som inddrages i undersøgelsen, er 20 forskellige kræftformer og alle former for kredsløbssygdomme, herunder blodpropper i hjerne og hjerte, hjerneblødninger og de såkaldte veneblodpropper, der typisk sætter sig i benene eller lungerne. De første resultater af den store danske undersøgelse ventes inden nytår og skal vise sammenhængen mellem hormoner og brystkræft og hjerte-kar-lidelser. Og en eventuel kobling mellem p-piller og veneblodpropper.