Er man først mistænkt for at have begået en forbrydelse, skal man tænke sig om to gange, før man pakker brækjernet i varevognen og går på rov. For taber man et hår, spytter i krogen eller skærer sig på et glasskår, kan politiet langt nemmere end i dag dukke op. Justitsministeren lægger til en kraftig udvidelse af politiets dna-register, så det ikke længere blot indeholde genetiske fingeraftryk fra danskere mistænkt for f.eks. drab og voldvægt, men fra alle danskere mistænkt for en forbrydelse, der kan give mindst halvanden års fængsel. Det skal ikke mindst ramme de notoriske indbrudstyve. »Det vil give politiet et langt mere effektivt redskab. Vi ønsker flere forbrydelser opklaret. Især de forbrydelser, som betyder rigtig meget for almindelige borgere, nemlig indbrud, hvor opklaringsprocenten ikke er særlig høj«, siger justitsminister Lene Espersen (K) til morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har netop har sendt forslaget i høring. Udvid bare til hele befolkningen Forslaget vækker ikke den store modstand fra uafhængige jurister. »Når det har vist sig at være et meget effektivt middel til at opklare forbrydelser, ville det være fuldstændig tåbeligt ikke at bruge det yderligere. Og for min skyld kan man godt udvide det til at gælde hele befolkningen«, siger lektor Jørn Vestergaard, Københavns Universitet. Dna-registeret blev oprettet i år 2000. Det er siden lykkedes at matche 2.000 biologiske spor med registrerede kriminelle.
Dna fra en kvart million danskere skal registreres
Lyt til artiklen
