Tørnæs gør op med frit skolevalg

Hvis den såkaldte 'Albertslund-model' viser sig at være ulovlig, vil Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) forsøge at ændre loven hurtigst muligt. »Det støder mig, når en vellykket måde at fordele tosprogede elever i folkeskolen, muligvis ikke er i overensstemmelse med folkeskoleloven«, siger ministeren med henvisning til Albertslund Kommune, der ser stort på det frie skolevalg og fordeler de tosprogede elever jævnt ud på kommunens skoler. »Det handler om at sikre en hensigtsmæssig fordeling af tosprogede. Folkeskolen har i mine øjne ikke haft særlig gode muligheder for at løfte de kæmpestore integrationsproblemer, der opstår, når der pludselig er 80 procent tosprogede i en klasse«, siger ministeren. Konservative i venteposition Hos partierne bag folkeskoleforliget er der opbakning til ministerens udmelding, bortset fra de Konservative, der endnu ikke har taget endelig stilling til en eventuel lovændring - der uden partiets støtte ikke bliver en realitet. Socialdemokratiet er positive over for forslaget, så længe der ikke bliver indført kvoter, og det igangværende integrationsarbejde ikke bliver ødelagt. »Det er en god ide at få sikret integrationen allerede fra de små klasser«, siger uddannelsesordfører Carsten Hansen (S). Dansk Folkeparti er også parat til at give afkald på det frie skolevalg. »Det er på tide, at vi ser kendsgerningerne i øjnene og indser, at den blødsødenhed, hvor man taler sig frem til alting, ikke duer. På den her måde tilgodeser vi alles tarv«, siger uddannelsesordfører Louise Frevert (DF). Har delt vandene Skolepolitikerne har i årevis diskuteret, hvordan man sikrer en jævn fordeling af tosprogede elever i folkeskolen. Spørgsmålet har delt vandene. Så sent som i onsdags diskuterede Københavns Borgerrepræsentation Albertslund-modellen. Men beslutningen blev udskudt, indtil undervisningsministeriets embedsmænd i slutningen af august har afklaret, om modellen er ulovlig. »Som udgangspunkt er det positivt, at ministeren har indset, at det frie skolevalg har sine begrænsninger. Men hvis udmeldingen kun gælder Albertslund-modellen, er det ikke nok«, siger uddannelsesordfører Jakob Hougaard (S), der netop har været med til at bevilge pengene til de såkaldte magnetskoler. »Skolerne er socialt polariserede, mere end de er etnisk polariserede. Der er masser danske børn, som aldrig ville bestå den test, de laver i Albertslund«, siger han med henvisning til danskprøven, der fra flere sider bliver kritiseret for at være for svær, fordi 90 procent af børnene dumper. Skoleborgmester Per Bregengaard (Enh.) er skuffet over ministerens udmelding. »Jeg tror, man kan komme meget langt med en tilbudsordning, mere end jeg tror på test«, siger skoleborgmesteren. Det er Jan Andreasen ikke - en af forældrene i foreningen Brug Folkeskolen på Nørrebro (BFN), der laver opsøgende arbejde for at tiltrække danske forældre de lokale skoler. »I mange år er skolerne blevet tilført mange resurser - og efter ti år har det nu vist sig, at det hele alligevel bliver værre og værre. Magnetskolerne er falsk varebetegnelse. I stedet for at give hver skole en lille slat penge, skulle man hellere bruge pengene på at opsøge nye forældre, for eksempel i børnehaverne«.