Arbejdsløshed skræmmer: Færre vælger humaniora

Universiteterne står i dag tilbage med flere ledige studiepladser end i de foregående år. Særligt de klassiske humanistiske fag som dansk, historie og sprogfag får flere tomme stole i undervisningslokalerne. Konsekvensen kan blive mangel på gymnasielærere og ringere økonomi for universiteterne. Skræmmekampagne Især regeringens fokus på arbejdsløsheden blandt humanister bærer skylden, mener studiechefer. »Der er blevet ført en regulær skræmmekampagne, som har fået overbevist folk om, at alle humanister ender i arbejdsløshed. Jeg tror, mange bruger som undskyldning, at det alligevel ikke kan betale sig«, siger Jakob Lange, studiechef for Københavns Universitet. I år har universiteterne i København, Odense, Aalborg og Århus 53 humanistiske fag med ledige pladser mod 42 sidste år. Samtidig er færre studerende blevet optaget på humaniora - i år 6.078 mod 7.213 i år 2000. »Et fald i optaget på de humanistiske fag kan se meget fornuftigt ud lige nu. Men om fem år står vi altså med 5.000 gymnasielærere, som går på pension. Hvem skal så overtage deres fag og undervise de unge?«, siger Per Christian Andersen, der er studiechef ved Syddansk Universitet. Studerende forsvinder Forskningsminister Helge Sander (V) er ikke bekymret: »Jeg glæder mig over, at regeringens råd til de studerende, om at vælge de uddannelser med bedst jobmuligheder, tilsyneladende er blevet fulgt. Samtidig har man valgt de humanistiske fag fra, hvor der de seneste år har vist sig at være størst ledighed«, siger han. Men studiechefer påpeger, at faldet på humaniora dækker over en anden og langt værre tendens: De, der har valgt humaniora fra, er nemlig ikke til at finde i andre statistikker: »De er blevet væk. De steder, vi plejer at se dem rykke hen, så som folkeskolelærer eller erhvervssproglige fag, har ikke oplevet stigning. Og jeg tror ikke på, at en humanist, der gerne vil læse dansk pludselig finder ud af, at hun hellere vil læse til ingeniør«, siger Jakob Lange og understreger, at grunden til, at det totale optag på videregående uddannelser ser ud som tidligere, er, at næsten 1.000 flere end normalt har valgt en 1-årig handelseksamen. »Og det er jo ikke en videregående kompetencegivende uddannelse, men i bund og grund blot en opgradering af sin studentereksamen«, siger han. Ringere undervisning Derudover varsler studiecheferne økonomiske kvaler: De mange hold med ledige pladser risikerer nemlig at blive rene underskudsforretninger - med dårlig undervisning til følge: »I en klasse, hvor man har kalkuleret med 28 elever, og der kun kommer det halve, løber det dårligt rundt. Løsningen kan være at skære i antallet af lærertimer, give mindre individuel vejledning eller afskedige lærere«, siger Jakob Lange. Ud over manglen på gymnasielærere vil nedgangen dog ikke få store negative konsekvenser. Det mener Sven Erik Nordenbo, der er lektor i pædagogik ved Københavns Universitet. »De humanistiske fag er efterhånden blevet en skrotbunke, hvor alle dem der ikke kan matematik eller fysik kan komme hen og få deres kandidatgrad. Jeg ser det som positivt, at folk vælger noget fra, fordi de er nervøse for at blive arbejdsløse. Vi skal bruge dem, der virkelig vil deres fag«, siger Sven Erik Nordenbo.