Hvert tredje brandvæsen dumper ved prøvealarm

Forsinket mandskab, for lang udrykningstid eller underbemanding er årsagerne til, at 7 ud af 19 brandvæsner får dumpekarakter i den seneste serie af prøvealarmer, der afholdes af det statslige Redningsråd. Prøvealarmerne finder sted på alle landets brandstationer med intervaller på otte-ti år og arrangeres i samarbejde med de regionale brandinspektører. 'Ikke noget at være stolt af' Og her vækker statistikken langtfra begejstring: »Det er bestemt ikke noget at være stolt af«, siger distriktsbrandinspektør for Sydjylland og Fyn, Leif Brink Jørgensen. »Flere steder er udrykningstiden simpelt hen for lang, og i enkelte tilfælde måtte slukningskøretøjerne tage af sted med for lidt mandskab«, siger han. Flere steder skyldes forsinkelserne hændelige uheld som vejarbejde eller andre tilfældigheder. Andre gange er årsagen mere alvorlig: »Nogle steder møder brandfolkene ganske enkelt for sent op til brandstationerne. Det er rent sløseri, og konsekvensen er indlysende: Jo længere tid der går, jo større bliver branden«, siger Leif Brink Jørgensen. Ifølge loven skal en udrykning - bestående af et såkaldt 'slukningstog' i form af en sprøjtevogn og en vandvogn - være fremme på 10 minutter i byer og 15 minutter ude på landet. Men det skete kun i 12 tilfælde i den seneste serie af 19 prøvealarmer, viser undersøgelsen, som Beredskabsinfo har fået aktindsigt i. Og selv om det er en dårlig statistik, er det langtfra et sjældent syn, mener Leif Brink Jørgensen. Samme opfattelse har kollegaen i Nordjylland, distriktsbrandinspektør Leif Bang. »Der plejer ikke at være de store forskelle fra år til år, selv om de enkelte prøvealarmer kan svinge fra gang til gang - det kan jo være småting, der afgør, om man kan holde sig inden for tidsgrænsen«, siger Leif Brink Jørgensen. Den høje dumpeprocent kommer som en overraskelse i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, hvor man længe har forsøgt at sætte fokus på problemerne med for lang udrykningstid. Men formand Henning Holm Johansen fra Viborg Brandvæsen erkender, at det for ofte kniber med at få mandskab hen til stationerne i rette tid: Svært at rekruttere »Især ude på landet, hvor brandfolkene arbejder helt eller delvist frivilligt, bliver det sværere og sværere at rekruttere mandskab, og ofte kommer brandfolkene langvejs fra«, siger han. Han foreslår, at kommunerne beskæftiger personale ude på stationerne, så der døgnet rundt er bemanding i nærheden af køretøjerne: »Her i Viborg har vi eksempelvis folk til at passe et hjælpemiddeldepot på stationen, og de er trænede i at slukke brande. Så slipper man for den lange ventetid, hvor folk først skal hen på stationen«, siger Henning Holm Johansen. Hvis udrykningstiden er for lang på en station, vender Redningsrådet tilbage: »Ofte kan problemet løses med rådgivning, og så kan man følge op med flere prøvealarmer halvandet år efter. I yderste instans kan Beredskabsstyrelsen kræve, at et brandvæsen opretter en ekstra station i yderområderne«, siger distriktsbrandinspektør Leif Bang.