Grosbøll: Ministeriet tror næppe selv på sagen

'Jeg tvivler på, at Kirkeministeriet selv tror ret meget på det her. Jeg har svært ved at forestille mig, at de egentlig synes, at de har nogen særlig god sag', siger Grosbøll. - Foto: Jens Dresling
'Jeg tvivler på, at Kirkeministeriet selv tror ret meget på det her. Jeg har svært ved at forestille mig, at de egentlig synes, at de har nogen særlig god sag', siger Grosbøll. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Taarbæk-præsten Thorkild Grosbøll håber fortsat at klare frisag, selv om Kirkeministeriet vil anklage ham for at have tilsidesat folkekirkens bekendelsesgrundlag. Det kan koste Grosbøll en fyreseddel. Ministeriet har taget det første skridt til at stille ham for en præsteret. Dermed følger det en indstilling fra biskop Lise-Lotte Rebel, Helsingør. Hun mener, at præsten er gået uden for folkekirkens rammer i sine prædikener, når han for eksempel har sagt, at »Gud har abdiceret til fordel for sin søn og dermed til fordel for os«. »Jeg kan med min bedste vilje ikke se, at ministeriet har en kinamands chance for at vinde en sag ved præsteretten. Jeg tvivler på, at Kirkeministeriet selv tror ret meget på det her. Jeg har svært ved at forestille mig, at de egentlig synes, at de har nogen særlig god sag«, siger Thorkild Grosbøll. Han er blevet kendt langt uden for sit sogns grænser som præsten, der ikke tror på en skabende Gud. For en måned siden fritog biskoppen ham for tjeneste. Siden er bølgerne gået højt i Folkekirken. Den ene fløj angriber ham for at have svigtet præsteløftet. Den anden fløj forsvarer ham og peger på, at mange andre præster tidligere har sagt noget lignende. Fire siders anklage I et fire sider langt brev til Thorkild Grosbøll oplyser Kirkeministeriet, at det vil indlede en såkaldt læresag mod ham. Det skal ske ved den særlige præsteret. Den kan i yderste fald dømme ham til fyring, hvis den finder det bevist, at han har tilsidesat folkekirkens bekendelsesgrundlag. I første omgang får han mulighed for at svare på anklagerne fra Lise-Lotte Rebel. På grund af sommerferien har han frist til 1. september. Taarbæk-præsten håber, at han med sit svar kan overbevise Kirkeministeriet om, at der slet ikke er noget grundlag for en sag. Han er glad for, at ministeriet ikke sigter mod en tjenestemandssag, men han synes alligevel ikke, at en præsteret er det ideelle forum til at afgøre teologiske diskussioner. »Jeg tror ikke, der kommer noget fornuftigt ud af at blande jura og teologi sammen på den måde. Jeg frygter lidt, at det bliver et skoleridt i dogmatik og kirkejura«, siger Thorkild Grosbøll. Han mener, at forløbet i sagen viser, at der i folkekirken er et stort behov for at diskutere de emner, han har rørt ved. »Grunden til, at man kan argumentere for en læresag, er formodentlig noget med, at man siger, at der er noget, som vi nu bliver nødt til at snakke om i folkekirken. Men når dogmehistorien gennem 2.000 år blandes med juraen, tror jeg ikke på, at det får nogen folkelig afklaringsmulighed. Jeg håber selvfølgelig, at samtalen mellem læg og lærd vil kunne fortsætte, og at vi begynder at snakke med hinanden om, hvad det så er, vi kan sige. Men jeg mener ikke, det er nogen lykkelig ting med en læresag«, siger præsten. Fritaget for tjeneste Kirkeministeriet understreger i brevet til ham, at han fortsat er fritaget fra tjeneste og vil være det, indtil sagen er afgjort. Han må »ikke i nogen sammenhæng« varetage sit embede som sognepræst. Det kan betyde, at han skal sidde uvirksom i årevis. Der kan gå lang tid, inden sagen er afgjort ved præsteretten - og endnu længere, hvis dommen ankes til landsretten. »Det vil blive meget underligt at skulle sidde og blomstre i præstegården uden at kunne være til nogen gavn for sit sogn. Jeg ved ikke, hvad jeg skal finde på, for at det på den ene eller anden måde kan give mening«, siger Thorkild Grosbøll. I midten af juni overtog justitsminister Lene Espersen (K) ansvaret for sagen, efter at der var rejst tvivl om kirkeminister Tove Fergos (V) habilitet. Brevet til Taarbæk-præsten er underskrevet af Lene Espersen, og Præsteforeningen noterer med tilfredshed, at der nu endelig ser ud til at være kommet styr på sagsgangen. »Det er tilfredsstillende, at der nu foreligger en sagsfremstilling og en beskrivelse af, hvordan sagen skal forløbe«, siger præsteforeningens formand, Helle Christiansen. Hun vil ikke udtale sig om det teologiske indhold i sagen, men udelukkende forholde sig til den som fagforeningsformand. Sammen med Akademikernes Centralorganisation har præsteforeningen sørget for, at Thorkild Grosbøll får juridisk bistand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her