SF tygger på Foghs tilbud om et nyt nationalt kompromis

SF kan være forskellen på et dansk ja eller nej til forfatningen. Derfor inviterer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) alle japartierne til et nyt nationalt kompromis om, hvordan forfatningen skal fortolkes af Danmark. Kan regeringen få SF med i den kreds ved at give et par halvstore indrømmelser, vil sandsynligheden for et dansk ja stige væsentligt. SF's formand, Holger K. Nielsen, er parat til at møde frem og høre på tilbuddet. »Resultatet af en sådan aftale vil naturligvis indgå som grundlag for den afgørelse, vi skal træffe i SF«, siger Holger K. Nielsen. Forfatningen åbner mulighed for flertalsafgørelser Forfatningen giver blandt andet mulighed for, at stats- og regeringslederne enstemmigt kan beslutte at åbne for flertalsafgørelser på områder, hvor Danmark - og de andre medlemslande - i dag har vetoret. Her vil SF i forhandlingerne med Fogh kræve klare aftaler om, hvor langt en fremtidig dansk regering kan gå på et topmøde. »Det er jo simpelthen en ladeport, der pludselig vil stå åben«. Forfatningen åbner også mulighed for det modsatte, nemlig at Danmark kan bruge et topmøde til at nedlægge veto mod et forslag, der allerede er vedtaget med kvalificeret flertal. »Vi skal have sikkerhed for, at en dansk regering også vil bruge en sådan nødbremse«, siger Holger K. Nielsen. Ved at få indgået en politisk aftale håber regeringen samtidig, at den kan få ryddet ud i alle tvivlsspørgsmål forud for en folkeafstemning. Forfatningen er uklar på flere punkter, og det må JuniBevægelsen og andre modstandere ikke få en fordel af. Regeringen i et sådant tilfælde kunne henvise til det nationale kompromis, hvor japartiernes fortolkninger vil stå. De konservatives EU-ordfører, Gitte Seeberg, ser ikke noget problem i at imødekomme SF. »Det vigtigste er, at vi er så mange japartier som muligt, og derfor må vi være parate til at give indrømmelser. Jeg synes, at Holger K. Nielsens bekymringer virker rimelige«, siger hun. SF's endelige beslutning kommer i forbindelse med partiets landsmøde i november. Tidsplan ikke klar Det er endnu usikkert, hvornår danskerne skal til folkeafstemning. Anders Fogh Rasmussen indkalder alle Folketingets partier til møder i august og håber dér at kunne nå til enighed om en dato. I Venstre ser man helst, at folkeafstemningen først skal afholdes, efter at briterne har stemt, og det vil formentlig betyde, at danskerne først skal stemme i 2006. Analysen er, at det i tilfælde af et britisk ja vil være nemmere at føre kampagne i Danmark. Hvis briterne stemmer nej, behøver Danmark måske slet ikke at stemme, fordi forfatningen så muligvis falder. Men ønskerne blandt japartierne er vidt forskellige. De radikale mener, at Venstre lurepasser. JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde er næppe til at lokke ind i et nationalt kompromis. Han skruede i går op for retorikken. »EU-forfatningen garanterer magthaverne mod vælgerne. Den indeholder bestemmelser om, at statsministrene selv kan ændre på reglerne uden at spørge vælgerne igen«. »Selv på følsomme områder som skatter og social sikring kan statsministrene selv beslutte at gå fra enstemmighed til flertalsbeslutninger - uden at spørge danske vælgere igen. Det er det værste ved forfatningen«, siger Jens-Peter Bonde. Begynder i august Inden partierne i august begynder møderækken i Statsministeriet, skal Justitsministeriet aflevere et juridisk responsum. Her skal embedsmændene blandt andet redegøre for, hvornår ændringer i EU fremover skal sendes til dansk folkeafstemning. Modstanderne frygter, at forfatningen betyder, at nye væsentlige ændringer af EU i fremtiden netop ikke som hidtil skal sendes til dansk folkeafstemning.