Det store pres på københavnske gymnasier de senere år er med til at sprede elever med indvandrerbaggrund - helt uden brug af kvoter. De fleste afviste elever henvises nemlig til Vester Borgerdyd Gymnasium og Metropolitanskolen, som er kendt for at have mange tosprogede. Og erfaringen fra sidste år viser, at flertallet af de henviste elever bliver, hvor de er. Det betyder, at indvandrerandelen er støt faldende på de to gymnasier. Færre med indvandrerbaggrund Hvor hver anden havde indvandrerbaggrund på Metropolitanskolen for få år siden, bliver det med de nye elever omkring hver tredje. »Vi kan ikke helt sige det nøjagtige antal nu. Men andelen har været faldende de seneste år, og med så mange henviste elever i år er det min klare fornemmelse, at den falder endnu mere«, siger rektor på Metropolitanskolen Hans Lindemann. I år har godt otte procent flere elever søgt ind i hovedstadsområdet, der tæller Københavns Amt, Frederiksberg og Københavns Kommune. Af de 5.192 ansøgere får 375 kommende elever - svarende til 7 procent - i dag et brev om, at de ikke får opfyldt et af deres tre ønsker til et gymnasium. For at undgå, at de ikke flygter fra de to gymnasier, har skoleborgmesteren i København, Per Bregengaard (Enh), besluttet, at fra i år må ingen skifte skole før efter efterårsferien. »Det er stærkt forstyrrende i en klasse, hvis der sidder nogle elever, som bare sidder og venter på at fordampe, før de har givet gymnasiet en chance«, siger Per Bregengaard. Ifølge Metropolitanskolens rektor blev »langt de fleste« af de henviste elever sidste år på gymnasiet, fordi de blev glade for skolen. Det er også Mads Lehnarts opfattelse. Han går i 1.Y på skolen og er en af de 272 elever, som blev henvist sidste år. Dengang var han både ked af det og skuffet, allerede inden han åbnede brevet fra Fordelingsudvalget. Metropolitanskolen overraskede positivt »Jeg kunne se på stemplet, at det var fra Metropolitanskolen. Den havde Københavns dårligste ry på grund af indvandrerne. Det var det sidste sted, man ville hen«, siger Mads Lehnart. Alligevel tog han med til Åbent Hus-arrangementet et par dage efter. Blev imponeret over, hvor flot Scherfigs gamle skole var istandsat og kunne se, at de fleste andre havde samme kulør som han selv. Nogle af dem kendte han tilmed. Og der var både gode faciliteter, fester og dagsværk. Så planerne om at gå i lære eller droppe ud i stedet blev skrinlagt. Han sendte dog med hjælp fra sin studievejleder en klage til Fordelingsudvalget. Men den gjorde han ikke mere ud af, da han først var begyndt. »Skolen er super. Der er slet ikke noget i dag. Jeg er kommet i en god klasse, og hvis du er det, så er det ligegyldigt, hvilken skole du går på«, siger han. I dag er de 18 tilbage i klassen, heraf fem tosprogede. Nogle rejste til et andet gymnasium, andre droppede ud, fordi gymnasiet alligevel ikke var dem - og et par kom til, fordi de ikke var i en god klasse på et af de populære gymnasier.