Lundin kræver erstatning

Lyt til artiklen

Peter Lundin, som afsoner en livstidsdom for tredobbelt drab, mener ikke, at der er grundlag for at kalde ham psykopat. Derfor har han gennem sin advokat stævnet Dagbladet Information, som i en leder i avisen den 4. marts skrev "Vi er kort sagt ikke kliniske psykopater i Peter Lundin-klassen". Erstatningskravet lyder på 25.000 kroner, skriver Ekstra Bladet. Ifølge Ekstra Bladet har Peter Lundin, som har taget navneforandring til Bjarne Skounborg, gennem sin advokat fortalt, at han daglig beder Gud om tilgivelse for sine forbrydelser, og at han nu har udviklet sig så meget i fængslet, at han netop ikke kan kaldes psykopat. Mentalerklæringen omtaler ham ikke som klinisk psykopat, påpeger afvokat Peter Hjørne. Informations chefredaktør David Trads tager stævningen med sindsro: »Straffesagen taler for sig selv, vi står naturlig vis ved hvert et ord«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her