Børns Vilkår: Skadestuer svigter mishandlede børn

De burde være børnenes redningsplanker i truede situationer, men de er det langtfra altid. De er offentligt ansatte, og de arbejder f. eks. på sygehusenes skadestuer, på politistationerne og på statsamterne. Underretter ikke myndigheder Alt for tit svigter de børnene, fordi de ikke lever op til lovens krav om at underrette de sociale myndigheder, når de har mistanke om, at et barn er forulempet, truet eller voldsramt. Det siger rådgivningen Børns Vilkår. Tre-fire henvendelser om måneden Rådgivningen har det seneste år haft tre-fire henvendelser om måneden i sager, hvor en offentligt ansat angiveligt ikke har overholdt sin 'skærpede almindelige underretningspligt'. Især har henvendelserne drejet sig om tilfælde, hvor skadestuepersonale, politifolk og ansatte i statsamterne ikke har underrettet de sociale myndigheder om eksempelvis vold og omsorgssvigt. Frygt for at det kun er toppen af isbjerget Man kan frygte, at dette kun er toppen af isbjerget, siger rådgivningens leder, Bente Boserup. »Vi bruger megen tid på at fortælle naboer, familie og venner, at de skal underrette de sociale myndigheder, hvis de har mistanke om, at et barn lider overlast. Så ser det ærlig talt ikke ret godt ud, at offentligt ansatte, der har en lovfæstet skærpet pligt, ikke gør det. Men det har vi desværre set en hel del eksempler på«, siger Bente Boserup. Flere af eksemplerne er hentet fra skadestuer, hvor lægen behandler sår eller kvæstelser på et barn, der åbenlyst kan skyldes vold eller vanrøgt. Det hele bliver omhyggeligt indført i skadestuerapporten, men der mangler ifølge Børns Vilkår at blive udfyldt et dokument - anmeldelsen til kommunens socialforvaltning. »På en skadestue bør der være fuld viden om, hvad man skal gøre i den slags situationer. Det burde være slået op på væggen på samme måde, som en butik har sit næringsbrev hængende«, siger Bente Boserup. Afviser problemet Embedslæge Kirsten Kronborg, Fyns amt, der har tilsynspligten over for bl.a. skadestuelægerne, kan ikke genkende problemet. »Vores fornemmelse er, at lægerne er utroligt opmærksomme på dette her, og at især børnelægerne udmærket godt ved, hvad de skal holde øje med. Men ofte vil lægerne nok forsøge at få et sådant skadet barn indlagt, og så behøver man jo ikke at fare direkte til kommunen. Det er lidt sværere med de helt store teenagere. Her er det nok lægernes opfattelse, at en henvendelse til de sociale myndigheder ofte vil gøre ondt værre«, siger Kirsten Kronborg. Jurist i embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg, kontorchef Gertrud Backer, mener, at skadestuelægerne er meget opmærksomme på truede børn og har klare retningslinjer, som de følger. »Jeg kan kun erindre en enkelt klage på 10 år over manglende overholdelse af underretningspligten hos en læge«, siger Gertrud Backer. Identificerer sig med forældre Bente Boserup siger, at hun har haft flere drøftelser med både statsamtsansatte og politifolk om problemet med den manglende indberetning til kommunen. »Når jeg spørger politifolk, hvorfor de ikke overholder deres underretningspligt, svarer de tit noget i retning af, at »tænk hvis det var dig selv, der blev indberettet til kommunen«. De identificerer sig mere med forældrenes rolle end med barnets, og så er barnet helt overladt til sig selv. Men det er en forkert holdning. Man må hellere indberette en gang for meget end en gang for lidt, og desuden er der jo ikke tale om, at den offentligt ansatte skal bevise noget i den konkrete sag. Den opgave har kommunen«, siger Bente Boserup. Ifølge Børns Vilkår er det et problem, at især skadestuer ikke underretter de sociale myndigheder. Hun opfordrer til, at der udsendes skrivelser om underretningspligten til samtlige skadestuer, politistationer og statsamter.