Ældre får skizofreni-medicin

For tolv år siden lyste advarselslamperne. Alligevel er forbruget af nervemedicin til ældre steget støt lige siden, viser en ny undersøgelse gennmført af Vestsjællands Amt. I dag bliver der udskrevet recepter på antipsykotisk medicin til 28 procent af de ældre på plejehjemmene i amtet. Medicinen, såkaldte neuroleptika, er beregnet til psykisk syge patienter med alvorlige psykoser som for eksempel skizofreni. I 1992 var tallet på landsplan 19 procent, og dengang advarede lægerne bag undersøgelsen mod det høje forbrug af medicinen. Embedslæge er overrasket At forbruget i dag er steget med næsten 50 procent, overrasker embedslæge Søren Gustavsen, der står bag undersøgelsen. »Så mange er der ikke på plejehjemmene, der har brug for stærk nervemedicin. Jeg kan ikke se, der er noget, der berettiger til en stigning«, siger han om undersøgelsen, der er baseret på stikprøver af 126 ældre på 35 plejehjem i amtet. Senest indskærpede Sundhedsstyrelsen i 2000 retningslinjerne for medicinen, som har bivirkningerne svimmelhed, forvirring, dårligere evne til at gå og rette op og derved større risiko for at falde og brække et ben eller en hofte. »Alt i alt er det stoffer, som gør dem fysisk og psykisk dårligere til at klare hverdagen, selv på et plejehjem«, siger Søren Gustavsen. Chokerende En mulig grund til stigningen er, at der i dag er flere demente patienter på plejehjemmene end tidligere - op til 80 procent, anslår overlæge ved Gerontopsykiatrisk Afdeling i Århus, Kirsten Abelskov. Hun mener, at kun en lille gruppe af de demente har gavn af medicinen. »Dem, der har vrangforestillinger og andre psykotiske tilstande. Men det er ikke 28 procent, men måske 15-20 procent, som er de svært demente«. Medicin kan gøre demente aggressive Hun er mest bekymret over, at medicinen tilsyneladende bliver brugt til at dulme bivirkninger fra beroligende medicin, som for eksempel Stesolid. Undersøgelsen viser nemlig også en stigning i denne type medicin, som stik imod hensigten kan gøre den demente mere aggressiv og personlighedsændret. Og som gør det nødvendigt at bruge nervemedicinen. »Det, der chokerer mig mest, er det øgede brug af de beroligende midler. Stigningen af neuroleptika kan være begrundet i at skulle dulme bivirkningerne af de beroligende midler. Og det er jeg rystet over«, siger Kirsten Abelskov. Hun mener, at en af løsningerne er mere og bedre uddannet personale på plejehjemmene for at undgå, at konfrontationer kører op i en spids og gør den demente unødigt aggressiv. Bedre samarbejde I dag er det den praktiserende læge, der udskriver medicinen til den ældre. »Og der mener vi nok, at der er for dårlig kontakt mellem den praktiserende læge og plejehjemmene - der er simpelthen for meget, der bliver klaret over telefonen«, siger embedslæge Søren Gustavsen. Det er speciallæge i geriatri (læren om ældres sygdomme, red.), Finn Rønholt Hansen fra Gentofte Amtssygehus, enig i. Han mener, at man kan bringe forbruget af antipsykotisk medicin ned til et minimum, blandt andet ved at forbedre samarbejdet mellem den praktiserende læge og plejehjem, hjemmesygeplejersker, sygehus og psykiatri. »På den måde kan man reducere - men ikke helt undgå - mængden af antipsykotisk medicin«, siger han. »I de tilfælde, hvor patienten får permanent behandling med neuroleptika, bør lægen konsultere en speciallæge inden for geriatri eller psykiatri for at tale flere forskellige løsninger og alternativer igennem«, siger Finn Rønholt Hansen. I Ældre Sagen er man bekymret over undersøgelsens resultat. »Vi er chokerede, for 28 procent er et voldsomt højt tal«, siger afdelingschef i Ældre Sagen, Vibeke Andersen. »Antipsykotisk medicin skal kun bruges til psykotiske patienter. Det er en umenneskelig situation, hvis man bruger antipsykotisk medicin som en måske lidt let løsning«, siger hun. Embedslæge Søren Gustavsen understreger, at man ikke umiddelbart kan overføre resultaterne til resten af landet, men mener, at resultaterne bør give anledning til undersøgelser på landsplan.