Dansk-canadisk strid om ø føres med flag og flasker

Hans Ø er vores ø. Så enkel er sagen, hvad enten man spørger i København eller i den canadiske hovedstad, Ottawa. Striden om den lille, ubeboede klippeø ud for det nordligste Grønland har stået på siden 1973, da Danmark og Canada blev enige om at være uenige om, hvor grænsen mellem de to lande egentlig går. Og selv om en forestående canadisk militærøvelse i farvandet omkring Hans Ø i løbet af sommeren kunne virke som en optrapning, så tager orlogskaptajn Alex Jensen fra Søværnets Operative Kommando det roligt. »Lad os nu se, om de overhovedet kan komme frem til øen. Isen er meget tyk i det farvand, og ofte kan man slet ikke sejle dertil«, lyder hans kølige vurdering. I årevis har disputten om øen foregået på den civiliserede måde, at parterne på skift har hejst deres eget flag på den flagstang, der er placeret på det højeste punkt på den 1,3 kvadratkilometer store ø. Whisky til næste hold »Og så går historien, at canadierne lagde en flaske Canadian Club whisky, når de havde hejst deres flag«, siger Alex Jensen. De seneste to somre er det til gengæld danske soldater på togt i de nordligste farvande, der har indtaget øen og hejst Dannebrog - efter sigende ledsaget af en flaske Gammel Dansk i den lille stenhule ved siden af flagstangen, en såkaldt varde. Bag de muntre indslag gemmer sig en grænsestrid, der for så vidt er alvorlig nok. Den handler ikke kun om Hans Ø, men også om, hvor søgrænsen mellem Grønland og Canada egentlig skal trækkes. Danmark hængt ud I Canada er striden om Hans Ø de seneste dage blevet et varmt indenrigspolitisk emne, efter at avisen National Post i en række artikler har beskæftiget sig med »den lille, aggressive europæiske nation, der vover at hejse sit flag over Hans Ø«. Oppositionen har kritiseret den canadiske regering for at være alt for eftergivende over for de gentagne danske erobringer af Hans Ø - en kritik, som regeringen afviser. »Hans Ø udgør en del af Canadas nationale territorium«, fastslår minister for internationalt samarbejde, Aileen Caroll, i National Post. Flere canadiske eksperter vurderer i avisen, at Canada af flere grunde er i færd med »at trække en streg i sneen«. Dels er landet i færd med at markere sin suverænitet i Polarhavet over for USA, dels kan den globale opvarmning med tiden gøre strædet isfrit, så farvandet kan blive en smutvej for skibstrafik mellem Nordamerika og Asien. Endelig kan olieforekomster ikke udelukkes i det lange stræde, som de to lande også strides om. Disputten blev ikke løst, da Danmark og Canada indgik en aftale om grænsetrækningen i 1973, og siden har de to allierede i NATO-alliancen levet med uenigheden. Striden kunne formelt afgøres ved Den Internationale Domstol i Haag, men det er der ingen planer om. »De ressourcer, sådan en sag ville koste, står ikke mål med øens betydning«, forklarer kontorchef i Udenrigsministeriets Folkeretskontor Peter Taksøe-Jensen. Blæst om Dannebrog Omvendt er hverken Danmark eller Canada indstillet på at opgive kravet på øen, og derfor hejses det symbolske Dannebrog, når søværnets skibe lægger vejen forbi. Indtil videre ønsker den danske regering ikke nogen krig på erklæringer - udenrigsminister Per Stig Møller (K) vil ikke kommentere sagen. Foreløbig kan han jo også glæde sig over, at det er Dannebrog, der for tiden vajer over Hans Ø. Medmindre det altså er blæst væk. »Når først blæsten tager fat deroppe, så er der ikke meget flag tilbage«, siger orlogskaptajn Alex Jensen.