Lokale selskaber får amters opgaver

Amterne ser ud til at blive afløst af få, store regioner, som alene skal styre sygehusene. Resten af de nuværende amtsopgaver fordeles mellem kommuner med i gennemsnit 50.000 indbyggere og kommunale selskaber i forskellige størrelser. Regeringen er i øjeblikket ved at lægge puslespillet, der skal danne det fremtidige kommunekort over Danmark, og i regeringstoppen hos og omkring statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) arbejdes der ifølge Politikens oplysninger med netop de store sygehusregioner og kommunale fællesskaber som en bærende idé. Regeringens udspil, der ventes offentliggjort i midten af april, er endnu ikke færdigt, bedyrer indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), men det har dog i hovedtræk været vendt med ledelsen i Socialdemokratiet. Også i amtslige kredse er regeringens plan kendt - og den vækker ikke begejstring. Indenrigsminister glad for fleksible regioner Indenrigsministeren er ikke meget for at lufte, hvad regeringen arbejder med, men han er ikke spor forskrækket ved udsigten til en lang række kommunale selskaber i forskellig størrelse. »Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre vores udspil, men en model med fleksible regioner så jeg da gerne fik en større plads i den offentlige debat. Den indgår jo også i Strukturkommissionens betænkning som en mulighed«, siger Løkke Rasmussen Regeringens overvejelser går ud på at slanke de nuværende amter for opgaver, så fremtidens regioner alene skal drive sygehuse. De skal styres af folkevalgte politikere. Når sygehusene er eneste opgave, betyder det, at regionerne kan gøres meget store - fem regioner til afløsning for de nuværende 13 amter, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Regionskommune er et ikke urealistisk bud. Selskaber uden folkevalgt ledelse De øvrige, amtslige opgaver skal ifølge Politikens oplysninger fordeles mellem dels nye og forstørrede kommuner, dels lægges i kommunale selskaber uden folkevalgt ledelse. Således forventes det, at driften af gymnasier og en række sociale og sundhedsmæssige opgaver fremover bliver kommunale. Derimod er for eksempel ansvaret for veje, kollektiv trafik og miljøtilsyn blandt de opgaver, som i regeringens udspil er tiltænkt de kommende selskaber. Disse selskaber, som formentlig skal styres af et udpeget råd af repræsentanter fra kommunerne i området, kan have forskellig størrelse og udbredelse alt efter opgaven. Altså dækker ét selskab med én bestemt opgave et vist antal kommuner, mens et andet selskab med et andet ansvar dækker en anden geografi. Det er i indenrigsministerens sprogbrug »fleksible regioner«. Dagene talte for demokratiske regioner I Amtsrådsforeningen betragtes forslaget med stor alvor. Tolkningen er, at når sygehusregionerne bliver så få og store, vil argumentet for en folkevalgt ledelse hurtigt forsvinde. Og dermed er dagene talte for demokratiske regioner. Heller ikke Socialdemokratiet er voldsomt varmt på meget store regioner. Men partiet er endnu mere kritisk over for planen om at lægge offentlige opgaver over i lukkede, kommunale selskaber. I øjeblikket er Strukturkommissionens betænkning til offentlig høring, som slutter 7. april. Umiddelbart efter forventes regeringen at gå frem med sit udspil til en kommunalreform, og ambitionen er et bredt, politisk forlig inden sommerferien.