»Man har forsøgt at spænde ben for mig«

Havde det stået til de relevante myndigheder var en af de senere års mest omtalte kriminalsager - Tilstsagen - sluttet og lagt i arkiverne for længst. I stedet har den udviklet sig til en principiel sag om magt, hvor en borger stædigt forsøger at pille ved såvel statsadvokatens som rigsadvokatens troværdighed. Det sker ved en minutiøs gennemgang af de undersøgelser, som har dannet grundlag for statsadvokatens vurdering af, hvad der i virkeligheden skete en sen nattetime, da to unge biltyve blev dræbt af politiskud. Stig Wølch Jørgensen, far til en af de dræbte, nægter at slå sig til tåls med statsadvokatens beskrivelse af handlingsforløbet under det blodige sammenstød mellem to politibetjente og seks biltyve om natten 29. december 2001 i Århusforstaden Tilst. Stig Wølch Jørgensen mener, at statsadvokaten vedholdende - og på et tidspunkt også rigsadvokaten - har taget politiets parti i konklusionerne af sagens akter. Han understreger, at der ikke er tale om en hævnaktion mod politiet for en søn, han ikke kan få tilbage. »Jeg kan ikke slå mig til tåls med de fejl, som jeg mener, at statsadvokaten har begået i forbindelse med kortlægningen af hændelsesforløbet. Det er dét, som driver mig. Jeg er overbevist om, at systemet vil være bedst tjent med, at hele sagen lægges åbent frem for offentligheden i form af en retssag mod betjenten, som skød min søn«, siger Stig Wølch Jørgensen. Mistet tillid Oplevelserne af som almindelig borger at være opponent til sagkundskaben har fået Stig Wølch Jørgensens tillid til systemet til at forsvinde som dug for solen. »Punkt for punkt i sagsakterne kan jeg påpege uoverensstemmelser mellem tekniske undersøgelser og forklaringer, som simpelthen ikke passer med de konklusioner, som statsadvokaten drager af hændelsesforløbet. Der skete simpelthen noget andet i Tilst end det, som statsadvokaten beskriver. Hans konklusion tilgodeser ensidigt betjentene«, siger Stig Wølch Jørgensen og fortsætter. »Statsadvokaten har på intet tidspunkt vist skepsis over for betjentenes forklaring og end ikke været i besiddelse af almindelig sund tvivl, selv om Politiklagenævnet har anbefalet en retssag mod en af betjentene. En anbefaling, som han har tilsidesat«. Chikane Stig Wølch Jørgensen føler, at han undervejs i sine forsøg på at få aktindsigt har været udsat for chikane. »Gang på gang har man forsøgt at spænde ben for mig. I virkeligheden er det faktum, at jeg endelig langt om længe fik fuld aktindsigt, blevet saboteret nu, da rigsadvokaten har nægtet at forlænge fristen for indgivelse af indsigelser. Det sker på et tidspunkt, hvor jeg endnu mangler at gennemlæse dokumenter i sagen«. Stig Wølch Jørgensen har desuden opfattet de vilkår, hvorunder han har måttet læse i sagsakterne, som udtryk for chikane. »I første omgang måtte jeg sidde på en ubekvem stol ved et lavt bord hos statsadvokaten i Viborg. Efter at jeg havde klaget over arbejdsforholdene og truet med at gå til Arbejdstilsynet, blev sagsakterne sendt til politigården i Århus, hvor jeg så fik tildelt nogle timer, hvor jeg fortsat blev afskåret fra at tage kopier, men måtte skrive af i hånden. Jeg føler, at man simpelthen har forsøgt at køre mig træt«, siger han. Inden for loven Om Stig Wølch Jørgensens adgang til sagens akter siger statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen, Viborg, at han har fået indsigt »under de omstændigheder, som lovgivningen giver rammer for«. »Og vi har faktisk strakt os temmelig vidt«, tilføjer statsadvokaten, der samtidig påpeger, at Stig Wølch Jørgensen har kunnet anke hans afgørelser til rigsadvokaten. »Ellers har jeg sagt, hvad der skal siges i de trufne afgørelser, og nu ligger sagen hos rigsadvokaten«, siger Peter Brøndt Jørgensen. Om afvisningen af forlænget indsigelsesfrist for Stig Wølch Jørgensen siger rigsadvokat Henning Fode: »Vi har det problem, at der skal træffes afgørelse i sagen, og at vi nu mener, at han har fået den fornødne tid stillet til rådighed til at komme med indsigelser. I sådanne situationer vil mange altid mene, at de ikke har fået tid nok, men af hensyn til sagens parter skal der jo træffes en afgørelse«. Henning Fode kan ikke svare på, hvornår den endelige afgørelse (om sagen skal for en domstol, red.) kan foreligge. »Men der vil ikke gå flere måneder«, siger han. Skelsættende sag Advokat Claus Bonnez, der også er formand for den kriminalpolitiske forening KRIM, er bistandsadvokat for familien Wølch Jørgensen. Han mener, at det af hensyn til befolkningens tillid til politiet er vigtigt, at sager mod politifolk oftere bør fremlæges for en domstol, end det er tilfældet. »Tilstsagen er i den forbindelse skelsættende, fordi den er omgærdet af så mange tvivlsspørgsmål, at det vil være i samfundets interesse, at en domstol kommer ind og frifinder eller dømmer betjentene«, siger Claus Bonnez. Advokat Hans Kjellund, Århus, der er forsvarer for en af biltyvene, der flygtede fra stedet, har ligesom såvel sin kollega Claus Bonnez som Stig Wølch Jørgensen anket satsadvokatens afgørelse til rigsadvokaten. »Statsadvokaten har lavet et katastrofalt dårligt stykke arbejde. Der er mange uafklarede spørgsmål, som ikke er blevet besvaret, og det er en skandale, at statsadvokaten tilsidesætter Politiklagenævnet, der vil have betjenten for en domstol«, siger Hans Kjellund. Han betegner det også som en skandale, at statsadvokaten har forhindret offentligheden i at få fuld indsigt i sagen ved at give advokaterne mundkurv på. poul.christian.poulsen@pol.dk