En dreng fik et gok på hovedet med julemandens grydeske. Han havde stukket hånden for langt ned i posen med pebernødder - lidt for mange gange. En anden dreng rakte ud efter julemandens skæg, fordi han ville tjekke, om det sad ordentligt fast. Det skulle han aldrig have gjort. Før hans fingre nåede det krusede, hvide hår, tog julemanden et så fast greb i hans arm, at drengen skreg og hylede. Næste dag blev julemanden fyret. Julemænd brokker sig Jo, det er langtfra alle julemænd, der er lige søde, lyder det fra flere butiks- og storcentre, som Politiken har været i kontakt med. Nogle julemænd brokker sig, andre snerrer og atter andre kan altså finde på at slå med en grydeske. »Der er mange, der gerne vil være julemand, men det er få, der kan levere den ægte vare. Det kræver meget stor kærlighed til mennesker og meget stor medmenneskelighed, for der kan ske mærkelige og pudsige ting i et storcenter«, siger Anne Meldgaard. Hun har været ansvarlig for at hyre julemænd i seks år og arbejdet i både Hundige Storcenter og Frederiksberg Centret. Tjener op til 100.000 kr. i december Politiken har kendskab til julemænd, der arbejder så meget, at de tjener op til 100.000 kroner i december måned. Anne Melgaards indtryk er, at mange kører træt, fordi de vil have mange penge i kassen på kort tid. »Jeg har oplevet, at de snerrer ad børnene. Selv om børnene hiver julemanden i skægget, skal han kunne håndtere det. Men mange gider dem ikke. De tror, at det er nok at kunne puste balloner op og hive fantastiske dyr op af lommen. Sådan er det bare ikke«, siger Anne Meldgaard. Derfor ender mange storcentre med at have skiftende julemænd fra år til år. Det er nok et udtryk for, at det ikke er let at finde en julemand, der kan magte jobbet, mener centerchef for Tarup Centret, Kai Hviid. Julemænd skal tro på julemanden »Personen skal tro lidt på julemanden selv. Leve sig ind i rollen og kende den, for børn spørger om de mærkeligste ting. Hvis han ikke kan sin rolle, gennemskuer børnene ham. Og så er det, at han bliver revet i skægget«, fortæller Kai Hviid. I Danmark kan alle tage en pude på maven og kalde sig for julemænd. Sådan er det ikke i USA. Her skal julemænd på julemandsskole, før de kan få lov til at arbejde i storcentre. Det er ikke realistisk, at vi får den samme udvikling i Danmark, men ideen er god, mener oldermand i Dansk Julemands Laug, Jørgen Rosland. 20-30 autoriserede julemænd »Herhjemme findes 20-30 julemænd, der er autoriserede. Det vil sige, at de har været på julemandsskole på Grønland. Men ellers er der ingen garanti for kvaliteten, heller ikke selv om de er medlem af Dansk Julemands Laug«, siger han. Hvis en kunde ringer til Julemands Lauget og spørger efter en julemand, svarer det til at ringe til en bilforhandler og spørge efter en bil. For der er stor forskel på kvalitet og pris. »Man får, hvad man betaler for. Der er nogle, der er professionelle slikuddelere, og så er der andre, der kan underholde«, mener Jørgen Rosland. Starter med at lede i juli måned I Ballerup Centret har centerdirektør Torben Andersen gennem de seneste 15 år været ansvarlig for at finde julemænd. Han tager arbejdet seriøst, begynder gerne at lede efter den perfekte julemand omkring juli måned og kunne aldrig drømme om at hyre en julemand, han kun har talt i telefon med. »Ligesom alle andre brancher i showbiz er julemandsbranchen også fyldt med brodne kar. Derfor mødes jeg altid med dem en eller flere gange, inden jeg ansætter dem. For de skal møde mine kunder ansigt til ansigt«, forklarer han. Hundige bruger professionel skuespiller Efter seks år med svingende julemandspræstationer har Hundige Centret hyret en professional skuespiller til jobbet. Og det har de ikke fortrudt. »Han er vant til publikum, og han har en stor kærlighed til børnene, fortæller Anne Meldgaard: »Forleden hørte han en mor sige: 'Se, det er julemanden' til sit lille barn. Skuespilleren reagerede lynhurtigt og gik over til dem, mens han udbrød: »Der er du jo! Jeg har ledt efter dig i hele centret«. Se det var en rigtig julemand!