Forsøg med hormoner mod knogleskørhed gav brystkræft

Et dansk forsøg med hormonbehandling som forebyggelse af knogleskørhed hos kvinder standses nu af etiske grunde. Forsøget har vist, at hormonerne ganske vist betyder færre knoglebrud, men samtidig forøger risikoen for brystkræft med 30 procent. Af de 2.000 kvinder, som har indgået i undersøgelsen, har 74 fået konstateret brystkræft. 10 af de tilfælde skyldes statistisk set, at kvinderne har taget hormoner som deltagere i undersøgelsen, oplyser professor, overlæge Leif Mosekilde, Århus Amtssygehus, der er projektleder for undersøgelsen. Amerikansk hormonbehandling stoppet For halvandet år siden blev en stor amerikansk undersøgelse af hormonbehandling af kvinder i og efter overgangsalderen afbrudt, fordi den viste en forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme og blodpropper i hjernen. I sommer blev resultatet af en stor britisk undersøgelse, at hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen forøgede risikoen for brystkræft med 66 procent. Hvorfor er den danske undersøgelse ikke allerede standset tidligere på baggrund af de udenlandske resultater?

»Vi diskuterede det med Den Videnskabsetiske Komité i Århus, da amerikanerne stoppede deres undersøgelse, men vi blev enige om at fortsætte, fordi der var usikkerhed om, hvorvidt de amerikanske resultater kunne overføres til danske forhold. De bruger en helt anden type hormoner derovre«, siger Leif Mosekilde. »Vores undersøgelse, som indledtes i 1990, var beregnet til at løbe i 20 år. Vi blev enige med komiteen om at tage stilling igen, når vi havde resultaterne fra tiårsundersøgelserne. Da de britiske resultater kom i sommer, besluttede vi at speede de sidste tiårsundersøgelser op. På det tidspunkt manglede vi kun ti procent«. Ville I have kunnet redde nogen ved at standse allerede efter de første meldinger fra udlandet?

»Det tror jeg ikke. Det er ulykkeligt, at nogen har fået brystkræft som led i undersøgelsen. På den anden side har kvinderne som deltagere i forsøget været til regelmæssige skanninger, og på den måde har de nok fået fanget deres brystkræft tidligere, end de ellers ville. Og jeg tror, vi var blevet udsat for kritik, hvis vi ikke havde afsluttet undersøgelsen og dermed fået de resultater, vi nu har«. Leif Mosekilde oplyser, at forskellen i risiko for de kvinder, som har fået hormoner, og dem, der har fået placebo - såkaldte snydepiller - ikke kunne konstateres efter de første fem år. De to grupper skilte sig først ud ved tiårsundersøgelsen. »Ulykkeligt« Projektgruppen var i gang med at diskutere afbrydelse af undersøgelsen med Den Videnskabsetiske Komité i Århus, da oplysningerne om de ubehagelige bivirkninger slap ud i medierne via tidsskriftet Dagens Medicin. »Det er selvfølgelig ulykkeligt. Men nu kalder vi kvinderne ind til individuel information, og de, der har behov for anden behandling for knogleskørhed, vil blive sat i gang med den«, siger Leif Mosekilde. Undersøgelsen har ud over den forhøjede risiko vist, at de hormonbehandlede kvinder fik 40 procent færre knoglebrud. Den viste til gengæld hverken en forhøjet eller en nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme blandt de hormonbehandlede - modsat den amerikanske undersøgelse. En anden dansk undersøgelse, som endnu ikke er offentliggjort, viser en endnu mere forøget risiko for brystkræft, nemlig to-fire gange forhøjet, blandt kvinder, der har taget hormoner. I modsætning til Leif Mosekildes undersøgelse er der ikke tale om en lodtrækningsundersøgelse, der anses for at være den videnskabeligt mest pålidelige type.