Kvindens hjerte slår længere end mandens

Hjerter er trumf - for kvinderne. Mændene derimod bukker under for sygdomme i hjertet eller i blodkarrene. For hver to kvinder med en hjertekarsygdom er der rundt regnet tre mænd. Og kønnet er den store skurk. Ganske vist dør der hvert år næsten lige mange mænd og kvinder af en hjerte-kar-sygdom. I virkeligheden lidt flere kvinder end mænd. I 1999 - det seneste år, der er tal for - døde 11.027 mænd og 12.111 kvinder. Men de rene tal snyder, når man vil vurdere, hvor meget denne gruppe af sygdomme egentlig betyder for de to køns helbred. Flest unge mænd døde Langt de fleste dødsfald sker i aldersgruppen på over 75 år, og hér dominerer kvinderne - simpelt hen fordi der er flere af dem. Men ser man på de yngre aldersklasser er det tydeligt, at døden høster flittigt - i utide - blandt det såkaldt stærke køn: I aldersgruppen 35-54 år dør rundt regnet tre gange så mange mænd som kvinder af hjerte-kar-sygdomme. I gruppen af de 55-64-årige flere end dobbelt så mange og blandt de 65-74-årige godt en tredjedel flere mænd. Først i befolkningsgruppen mellem 75 og 84 år begynder de to køn at stå lige i statistikken, og over 85 år dør flere end dobbelt så mange kvinder som mænd af sygdomme i hjerte og kar. Derfor er hjerte-kar-sygdomme og især den type, der skyldes åreforkalkning, en kraftigt medvirkende årsag til, at kvinders middellevetid er 79,2 år, mens mændene må nøjes med 74,5 år - en forskel på næsten fem år. Skadeligt hormon Som en tommelfingerregel er kvinder otte-ti år ældre end mænd, når de rammes af en hjerte-kar-sygdom. »Mænd fødes ikke med svagere hjerter end kvinder. Og der er heller ingen forskel mellem kønnene, når vi ser på medfødte hjertefejl«, siger forskningschef i Hjerteforeningen, dr.med. Jørgen Videbæk. »Det handler først og fremmest om to faktorer: kønshormoner og livsstil«. Kønshormoner beskytter mod hjerte-kar-sygdomme Videnskaben ved fra dyreforsøg, at det mandlige kønshormon, testosteron, ødelægger blodkarrene. Det er med til at forøge aflejringen af fedt på karvæggene - det, der populært kaldes åreforkalkning. Omvendt er der en teori om, at kvindernes kønshormoner beskytter mod hjerte-kar-sygdomme. I hvert fald så længe, kvinderne selv producerer dem. Den seneste forskning har sat et stort spørgsmålstegn ved en tidligere teori, om det også gælder hormontilskud i og efter overgangsalderen, og den fremherskende mening på bjerget er i dag, at det snarere er tværtimod. »Men det er heller ikke bevist, at kvindernes naturlige østrogen beskytter mod forkalkningssygdomme - det ville kræve store forsøg, hvor vi greb ind i en hel masse kvinders naturlige cyklus - så det er mest en teori. Og der kan meget vel være andre årsager, som vi ikke ved noget om, til at mændene bliver syge og dør af hjerte-kar-sygdomme i en yngre alder end kvinderne«, siger Jørgen Videbæk. Sterilisation ingen løsning Derimod ved man i dag, at man ikke skal forsøge at kurere mænds hjertesygdomme ved kunstigt at få dem til hormonelt at ligne kvinder. I slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne gjorde britiske forskere forsøg, hvor de steriliserede mandlige hjertepatienter og fodrede dem med østrogen. Det var ikke nogen succes. Det var det heller ikke, da man forsøgte sig med blodtryksforhøjende midler til folk med åreforkalkning i benene - ud fra en teori om, at når man 'satte mere tryk på', rullede blodet også lettere igennem de snævre årer. Det døde patienterne af. Klap på kind »Da jeg blev uddannet læge, kunne man ikke gøre ret meget for patienter med hjerte-kar-sygdomme bortset fra at klappe dem på kinden«, siger Jørgen Videbæk. »Men i de sidste ti år har vi oplevet et fald i dødeligheden på grund af hjerte-kar-sygdomme på fem-seks procent om året for mænd. Det giver en halvering over ti år, og det er nærmest en revolution«. Forklaringen ligger i langt bedre behandlingsmetoder og forebyggende medicin. Bypassoperationer, ballonudvidelser, blodpropopløsende behandling, medicin, der sænker kolesteroltallet og blodtrykket, og acetylsalicylsyre - ofte i form af de såkaldte hjertemagnyl - er nogle af forklaringerne. Livsstilen vigtig Hormonerne skal imidlertid ikke have hele skylden for, at mænd tidligere end kvinder får vrøvl med hjertet og forkalkningssygdommene. Livsstilen spiller også en vigtig rolle. Rygning betegnes som den største enkelte risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme og tegnede sig i 1998 for 1.070 hjertedødsfald blandt mænd under 70 år - flere end dobbelt så mange som for kvinder. »Mænd ryger stadig mere end kvinder og flere mænd ryger rigtig meget«, siger Jørgen Videbæk. Fedt, bajere og cola »Overforbrug af alkohol, som også kan give hjertekarsygdomme, er også mest udbredt af blandt mænd. Og så er der kosten. Kvinder er bedre til at spise sundt - de danske mænd skulle opføre sig lidt mere som Gunnar i reklamefilmene for fisk og finde ud af, at »det ikke er så ringe endda« at skifte den traditionelle, fedtrige kost ud med noget sundere«, fortsætter han. »Den gruppe, som lever helbredsmæssigt ringest i Danmark, er storbyernes midaldrende, enlige mænd, hvis kost består af lige dele colaer eller bajere og fedt«. Mænd for dovne Manglende motion er også et ømt punkt for mange mænd, men hér er Jørgen Videbæk nu ikke så sikker på, at der er den store kønsforskel. Kunne mændene leve ti år længere med sunde hjerter og kar - ligesom kvinderne - hvis de fulgte alle de gode råd om at lægge smøgerne på hylden, spise sundere, drikke mindre og dyrke mere motion? »Det tror jeg ikke. Selv hvis vi fjernede alle risikofaktorerne fra mændene og placerede dem hos kvinderne, ville der stadig være en forskel. Ikke nær så stor som i dag, men den ville være der«.