SF vil give husbesættere længere snor

Sagen fra Nørrebro viser ifølge DF, at politiet har for få midler, mens SF mener, at sagen viser, at politiet prioriterer ressourcerne. - Foto: Martin Zakora
Sagen fra Nørrebro viser ifølge DF, at politiet har for få midler, mens SF mener, at sagen viser, at politiet prioriterer ressourcerne. - Foto: Martin Zakora
Lyt til artiklen

I Danmark er det en krænkelse af den private ejendomsret. I Holland kan det være fuldt ud lovligt. Københavns Politi har efter en serie besættelser af et forladt hus på Nørrebro nu meldt ud, at der ikke vil blive brugt kræfter på at smide de unge ud, så længe ejeren ikke gør noget ved sin ejendom. Følger hollandsk praksis Ved at lade bz'ere blive boende, hvis de gentagne gange besætter tomme huse, følger Danmark nu, hvad man har gjort i Holland i mange år. Men hvor det i Danmark er politiet, der af ressourcehensyn vælger ikke at rydde et hus, er det i Holland en domstol, der skal bedømme, om bz'erne kan gøre krav på at blive boende i et hus. Har givet flere tilladelser Ifølge Victor Holtus, talsmand for det hollandske justitsministerium, har domstole mange gange givet bz'ere lov til at blive boende, fordi ejeren af et hus ikke kunne dokumentere, at han ville bruge huset. »I den slags retssager skal ejeren bevise, at han rent faktisk har tænkt sig at gøre noget, før domstolen vil tage stilling til, om politiet eventuelt skal rydde et hus«, siger Victor Holtus. Hollandsk model 'giver rene linjer' Ifølge lektor fra Århus Handelshøjskole Hans Henrik Edlund, der har forsket i lejeret, giver den hollandske model mere rene linjer. »Politiet i Danmark har en slags måske-hjemmel til at lade bz'erne blive i husene, mens man i Holland altså har helt klare spilleregler for, hvornår et hus skal ryddes, og hvornår det ikke skal«, siger Hans Henrik Edlund, der fortæller, at man i princippet ikke må have lejligheder stående tomme. Kommuner kan ikke håndtere regler »Men mange kommuner har svært ved at håndtere reglerne. Og de fleste indgreb sker på baggrund af konkrete anmeldelser af bestemte lejemål fra borgere«. At politiet nu melder ud, at de ikke vil bruge mange ressourcer på at tømme besatte huse, medmindre ejeren viser tiltag til at bruge huset, er et brud på politiets praksis ved de store gadekampe med bz'ere i 80'erne. Men sådan har det ikke altid været. »Tilbage i 1960'erne, 70'erne og starten af 80'erne var der faktisk mange besatte huse i Danmark, hvor folk fik lov at blive boende i længere tid, fordi huset ikke blev brugt. Hvor brugsretten til en hvis grad gik før ejendomsretten«, fortæller den tidligere bz'er Rene Karpantschof, nu sociolog ved Københavns Universitet. SF: Politiet må prioritere ressourcer På Christiansborg bliver politiets udmelding om ikke ukritisk at ville rydde alle besatte huse modtaget forskelligt. »Politiet må selv beslutte, hvordan deres ressourcer skal bruges - og jeg mener i øvrigt ikke, at det er anstændigt at have boliger stående tomme, når der er så stor en boligmangel«, siger formanden for Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup (SF). Hun synes, at den hollandske model er spændende, og vil derfor bede Justitsministeriet se nærmere på sagen. DF: Politiet har for få ressourcer Fra den anden side af salen er tonen en anden: »Det her viser med al tydelighed, at politiet har for få ressourcer, når de autonome bare kan få lov at besætte et hus, som det passer dem«, siger retspolitisk ordfører Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her