Fabriksarbejdere og kassedamer kan få svært ved at få supplerende dagpenge. På forslaget til næste års finanslov vil regeringen spare 800 millioner kroner ved at indføre en indtægtsgrænse for de såkaldt højtlønnede grupper som civilingeniører, akademikere, journalister eller sygeplejerskevikarer. 'Helt urimeligt udspil' Men ifølge Arbejdsdirektoratet modtager den gruppe kun 60 millioner kroner om året i supplerende dagpenge. Derfor skal pengene hentes hos de lavtlønnede, hvis regnestykket skal gå op, konkluderer Torben Dam Jensen, sekretariatschef i Arbejdsløshedskassernes Samvirke, som står i spidsen for 32 a-kasser. »Det er et helt urimeligt udspil, som kommer til at ramme de lavtlønnede i samfundet. I stedet vil vi få et mere stift og ufleksibelt arbejdsmarked, som hæmmer muligheden for job på nedsat tid eller midlertidige stillinger«, siger Torben Dam Jensen. KAD's medlemmer rammes Han bakkes op af Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), hvor halvdelen af forbundets medlemmer i dag modtager supplerende dagpenge: »Masser af vores medlemmer kan kun få deltidsjob. Samtidig hører vores medlemmer til dem, som ryger først ud og dermed oftere er i berøring med dagpengesystemet - derfor vil nedskæringer på dagpengeområdet ramme dem ekstra hårdt«, siger a-kasse-sekretær Gitte Hess. It-branchen uforstående I it-branchen forstår man heller ikke regeringens udspil. »Det er vigtigt for vores medlemmer, at de holder sig ajour med arbejdsmarkedet. Derfor tager de mange deltidsjob med så ringe arbejdsvilkår, at vi som fagforening har svært ved at acceptere det, men på et arbejdsmarked med stor ledighed, er det vilkårene, når man vil vedligeholde sit fag. Jeg kan derfor ikke genkende regeringens billede af, at vores faggruppe scorer kassen, samtidig med at de får dagpenge. Hvis vi skal til at kontrollere, hvad folk tjener, så skal vi bygge et stort bureaukratisk kontrolorgan til at tjekke noget, som kun findes i et meget ringe omfang«, siger Kurt Kofoed, leder af a-kassen i Prosa. SiD rasende Leder af Specialarbejderforbundets (SiD) a-kasse, Morten Kaspersen raser over regeringens beskyldninger mod håndværkere og deres arbejdsgivere for at spekulere i dagpengesystemet. »Man beskylder håndværkere for at stjæle med arme og ben. Det er helvedes grove påstande, som ministeren må bevise. Jeg kender ingen sådanne eksempler. Vi har bygningsfolk som får supplerende dagpenge, men sådan er faget - man kan f.eks. ikke bygge i snevejr«, siger han. Kan få folk til at droppe at forsikre sig Morten Kaspersen udtrykker også skepsis over for et indkomstloft og frygter for konsekvenserne: »Jeg er ikke tryg ved, at ministeren skal definere, hvad der er en høj indkomst. Et loft på f.eks. 300.000 vil ramme en bygningshåndværker, der tjener mellem 150-250 kroner i timen. Jeg tror ikke på, at folk gider forsikre sig, hvis de ikke længere kan være sikre på at få glæde af dagpengesystemet, når de har brug for det«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























