Nærpoliti på Nørrebro er underbemandet

De få politifolk, der for tiden passer nærpolitistationen på Indre Nørrebro har god plads i lokalerne på Nørrebrogade. Hele sommeren har der kun været ganske få mand på arbejde - på grund af afspadsering efter EU-topmødet er stationen så godt som rømmet for betjente. »Mere politi havde ikke gjort en forskel« Selv om hele ideen med nærpoliti er, at betjentene skal være tilstede og synlige i gadebilledet, har politiledelsen valgt at køre på lavest mulige blus over sommeren og frem til i hvert fald september. »Vi har været nødt til at skære ned på alle fronter, og det er altså også gået ud over stationen på Nørrebro. Det er selvfølgeligt meget uheldigt, at det sker samtidigt med det her tragiske knivdrab, men jeg tror ikke, at færre eller flere betjente havde gjort en forskel i tiden op til«, siger politidirektør i København, Hanne Beck Hansen, og fortæller at beredskabet til udrykning er i orden, så borgerne altid vil kunne få kontakt med politiet, hvis der opstår problemer. Savner nærpolitis tilstedeværelse Politiets prioritering går dog ud over hele ideen bag oprettelse af nærpoliti - at borgerne kender dem, så det er nemmere at løse konflikter, når de opstår. »Igennem det seneste år er nærpolitiet fuldstændigt holdt op med at være nære. Før deltog de i det lokale arbejde, deltog i vores ungdomskoordineringsmøder og kom forbi ved de unges fester. Men i det seneste år har de glimret ved deres fravær. Og når man endelig får fat i en betjent, er det et nyt ansigt man møder«, fortæller ungdomspræst på Nørrebro Per Ramsdal. Efter de store optøjer i slutningen af 1990'erne var der i følge ungdomspræsten en god udvikling i gang hos nærpolitiet, hvor betjente lærte arabisk og lærte de unge at kende. Politi mødte frem til grill-aften Inden for det sidste år har han dog oplevet et noget andet møde med ordensmagten. »En aften blev der grillet på Blågårds Plads med guitarspil og god stemning, da jeg kom forbi og satte mig for at spise en is med en ven. Men så kom der pludselig først en varevogn med betjente, og siden fem vogne mere, der kørte langsomt rundt om pladsen. Efter et stykke tid kom der et par kampklædte betjente ud af bilen og stillede sig op. De havde fået en tip om, at der foregik noget ulovligt, og ville bare lige tjekke. Det smadrede stemningen helt. Det var slut med guitarspillet, folk blev sure og senere opstod der faktisk problemer, hvor folk lavede bål på pladsen. Var der i stedet kommet en lokalkendt betjent gående forbi, havde det været en helt anden oplevelse«, mener Per Ramsdal. Føler sig forfulgt af politiet Hans oplevelse bakkes op af Susanne Branner Jespersen, der er antropolog ved Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter. Hun har for nylig været med til at undersøge mødet mellem politi og unge med anden etnisk baggrund. Et forhold, der ofte er præget af konflikter, fordi der konstant er spændinger mellem parterne - også selv om der ikke er nogen aktuel anledning. »I ophedede situationer forsøger de unge at provokere politiet. De føler ofte, at politiet er på nakken af dem, når de for eksempel stopper dem, når de er ude og køre. Man tager afstand fra politiet på forhånd, fordi man føler sig uretmæssigt forfulgt«, siger Susanne Branner Jespersen der sammen med en anden forsker foretog tre måneders feltarbejde blandt unge med anden etnisk baggrund og politiet i Helsingør. Spiller Playstation med politiet Når det gælder nærpolitiets forhold til de unge indvandrere, er det til gengæld en helt anden sag, forklarer Susanne Branner Jespersen. »Betjentene fra nærpolitiet kommer forbi om aftenen i ungdomsklubben. Ikke for at hive de unge i ørerne, men for at sige hej og spille Playstation. De unge kender dem ved navn og spørger dem tit om hjælp med forskellige ting«, forklarer hun. Men for at et nærpoliti skal fungere, er det vigtigt, at betjentene har kendt de unge gennem længere tid, siger hun. Betjente skifter arbejdsplads en gang om året Politidirektør i København Hanne Beck Hansen siger selv, at en betjent ved nærpolitiet helst skal være lokalkendt og have været i området i længere tid. Politiet er dog organiseret i en struktur, hvor man som udgangspunkt skal skifte arbejdsplads en gang om året. »At være ved nærpolitiet er altid noget, man er i en overgang. Sådan er systemet hos politiet, for det giver generelt de bedste medarbejdere, hvis de får prøvet lidt af hvert«, mener politidirektøren, der ikke mener der er behov for en anderledes opbygning med et nærpoliti.