En stor gruppe elever, der starter på gymnasiet, HF, HHX og HTX fortryder og dropper ud igen. Frafaldet er bekymrende, for det er synd for både de unge og samfundet, og selv om en del af dem ender med at få en anden uddannelse, har de optaget en studieplads for andre og afkortet den tid, de kan gøre nytte som færdiguddannede ude i samfundet, skriver Berlingske Tidende. »Det drejer sig om at få de unge til at vælge rigtigt i første hug,« siger Torben Christoffersen, der er kontorchef i Undervisningsministeriets gymnasieafdeling. »Og det betyder noget med de mindre ungdomsårgange, at de kan gå igennem uddannelsessystemet uden alt for mange omveje«. Værst på HTX Værst ser det ud på HTX-uddannelsen. Tal fra 1999 viser, at 32 procent af eleverne faldt fra, mens det samme skete for 27 procent af HF-eleverne, 21 procent af HHX-eleverne og 11 procent af gymnasieeleverne. I snit et frafald på 18 procent eller knapt hver femte elev. Gymnasiereform kan løse problemet I erkendelse af, at det ikke er lykkedes at nedbringe frafaldet tilstrækkeligt - faktisk er det svagt stigende set over en ti års periode - indgår kampen mod frafaldet som en del af den nye gymnasiereform, der træder i kraft i 2005, siger Torben Christoffersen. Her bliver det muligt at skifte mellem alle de gymnasiale uddannelser i løbet af det første halve år - eksempelvis fra 1.g til 1. HTX - uden at miste tid. Desuden får skolerne en mulighed for at slå bremsen i for elever, som ikke passer ind, og som derfor spilder både deres egen og skolens tid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























