Børn må højst isoleres i en uge

Isolation af skoleelever i mere end én uge er ulovligt uden inddragelse af pædagoger og psykologer og godkendelse fra den lokale kommunalbestyrelse. Det indskærper undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) efter Politikens afsløring i går af, at flere og flere elever i folkeskolen helt ned til 2. klasse isoleres fra undervisningen. »Jeg synes, det er godt, at det både er en pædagogisk og psykologisk vurdering, der lægges til grund for isolering, og at der er en decideret politisk stillingtagen til det, når man vælger noget så drastisk som at udskille børn fra folkeskolen til enkeltmandsundervisning«, siger Ulla Tørnæs. Højst en uge Ifølge Undervisningsministeriet kan elever isoleres eller bortvises i en uge af den enkelte skoleleder. Skal eleverne derimod være væk fra klassen i længere tid og have enkeltmandsundervisning, indtil man finder et andet tilbud til dem, kræver det, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) bliver inddraget, og at det bliver godkendt af kommunalbestyrelsen. Men ifølge formanden for skolelederforeningen, Jens Færk, er det ikke altid, at PPR kan rykke så hurtigt ud, som situationen kræver det. »Det kan godt være, at der er nogle situationer, hvor det er en ambulancetjeneste, der skal ydes her og nu, at PPR ikke kan komme med så kort varsel. Men så må vi gøre det hurtigst muligt, så det kan gøres så legalt som muligt«, siger Jens Færk. Ukendt omfang Ingen har oversigt over problemets omfang, som ikke bliver registreret nogen steder. I øjeblikket får forældreforeningen Skole og Samfund mindst en henvendelse om ugen fra frustrerede forældre, hvis børn skal sidde isoleret med en lærer - i nogle tilfælde også i frikvartererne. Det får politikere til at kræve, at man sikrer folkeskolens rummelighed. Ofte skyldes længerevarende isolation, at der ikke er plads til eleven på specialskoler. Jelved: Dybt problematisk De radikales Marianne Jelved vil nu stille spørgsmål til ministeren om, hvordan hun vil sikre, at loven bliver fulgt. »Det er dybt problematisk at isolere børn. Det strider mod hensynet til det enkelte barn og folkeskoleloven, som sikrer, at det er en skole til alle børn«, siger den hun. »Man er nødt til at have en buffer, så man kan håndtere akutte sager. I virkeligheden er det ikke loven, der er et problem, men et spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at de ansvarlige løser den opgave. De skal løse den«, siger Marianne Jelved. Forældre skal i skole Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne mener derimod, at isolationen er et symptom på manglende opdragelse. Thomas Adelskov (S) vil derfor have forældrene på banen i folkeskolen. »I 1960'erne og 1970'erne var det ikke unormalt, at forældrene indimellem var til stede i undervisningen. I dag har forældre kun et andenhåndsindtryk af, hvordan deres børn har det. En forudsætning for at komme uro og disciplinproblemer til livs er, at forældrene får indflydelse på, hvad der foregår, og i perioder kan deltage i selve undervisningen«, siger Thomas Adelskov, som forestiller sig, at forældre kan bruge fridage og omsorgsdage på skolebesøg. »Det vil have præventiv virkning, hvis der sidder et par forældre på skolebænken«, siger han. DF: Team skal rykke ud og løse problemerne Louise Frevert (DF) peger også på samspil mellem skole og forældre. »Det starter allerede i børnehaven, hvor man ikke får fat i børnene og finder ud af, at de ikke kan sidde stille og koncentrere sig«, siger Louise Frevert, som foreslår, at man etablerer nogle team, der kan rykke ud og løse problemerne i selve klassen.