En række dybt fortørnede politikere i Færøernes lagting agter nu at ophæve netop ikraftsatte danske love angående forsvar. De færøske politikerne mener, at den danske regering har presset lovene ned over Færøerne, uden at Lagtinget overhovedet er blevet spurgt. Den nye danske forsvarslove, som den danske regering for tre dage siden fik gjort gældende på Færøerne, afløser en gammel forsvarslov fra 1937. Har slet ikke brug for forsvarslov Den gamle lov, der tillader dødsstraf i krigstid, har i modsætning til i Danmark, indtil nu været gældende på Færøerne. Dette skyldes, at da Danmark fik en ny forsvarslov i 1973 uden mulighed for dødsstraf, ønskede Færøernes lagting ikke en tilsvarende forsvarslov, da Lagtinget ikke mener, Færøerne overhovedet har behov for en lov angående forsvar. Eidesgaard: Vi vil ikke finde os i det Ifølge formanden for de færøske socialdemokrater, Johannes Eidesgaard, vil færøerne simpelthen ikke finde sig i, at få de nye love trukket ned over hovedet. Eidesgaard får opbakning af flere politikere fra andre partier - herunder Republikanerne, som sidder i landsstyrekoalitionen.
Færøske politikere vil ophæve danske forsvarslove
Lyt til artiklen