De store hjælpeorganisationer Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp kritiserer regeringen skarpt for at skære ned på hjælpen til verdens allermest sårbare. I 2002 blev der brugt i alt 550 millioner kroner på ofre for sult- og naturkatastrofer samt krige. Det er næsten 20 procent mindre end i 2001 og langt under de knap 900 millioner kroner, der blev brugt i 2000. Ifølge nødhjælpsorganisationerne skyldes det ikke, at der har været mindre behov eller færre katastrofer i år sammenlignet med de forrige år. Tværtimod. Behovet er stort. Hungerkatastrofen i det sydlige Afrika er den mest omfattende i moderne tid, alligevel har Danmark brugt færre penge end normalt, pointerer Folkekirkens Nødhjælp. »Der er en hårdere procentvis besparelse på katastrofehjælpen end på den langsigtede udviklingsbistand. Der er tale om fuldstændig plan-, hoved- og hjerteløse besparelser. Man har valgt at spare, hvor det er let, og hvor ofrene er svagest. Man har ikke givet mad til folk, der er ved at dø af sult, tæpper til folk, der er ved at dø af kulde, og medicin til folk, der er ved at dø af sygdomme. Vejen mellem penge og det at redde liv er meget kort ved katastrofebistand. Mangel på penge betyder, at folk dør«, siger strategirådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Rasmus Helveg Petersen. Ingen dansk hjælp Han fremhæver også vulkanudbruddet i Goma i Congo tidligt på året, hvor hundredtusinder blev hjemløse som et eksempel på den manglende danske katastrofehjælp. »Mens Norge, Sverige, Holland og Tyskland gav penge til vulkanofrene, kom der nul kroner fra Danmark«, siger han. Røde Kors hæfter sig ved, at Danmark bruger væsentligt mindre af sin samlede udviklingsbistand på katastrofehjælp end landene omkring os. »Man har brugt grønthøstermetoden og har skåret ned på al udviklingsbistand. Vi synes, det er trist og tankevækkende, at besparelserne i så stor udstrækning går ud over de allersvageste modtagere af dansk bistand. Hvis det skulle være, kunne vi bedre undvære bistand til vindmøller og kloaksystemer i Egypten fremfor nødhjælp til de sultne, de fordrevne og ofrene for naturkatastrofer«, siger international chef i Røde Kors, Anders Ladekarl. Færre penge næste år Selv om besparelserne har fået nødhjælpsorganisationerne til at appellere mere indtrængende om hjælp fra hr. og fru Danmark, så opvejer stigningen i private donationer ikke nedgangen i den statslige katastrofe- og nødhjælp. Men de katastrofe- og hungersramte ofre verden over kan se frem til endnu færre penge fra Danmark næste år. Der er afsat 470 millioner kroner til den indsats på finansloven. Til gengæld forventes det, at der bruges ekstra 100 millioner kroner til såkaldt nærområdeindsats for flygtninge. Det er ikke lykkedes at få fat i udenrigsminister Per Stig Møller (K) for en kommentar.