Topdirektører: Lavere lønskat er en hastesag

Det haster med at få sænket skatten på lønnen, og regeringens skattestop hverken kan eller bør være en hindring for at sætte trækprocenterne ned fra 2004. Det mener topfolkene i en række af dansk erhvervslivs absolutte sværvægtere - A.P. Møller, ISS, Danisco og Danfoss, samt organisationerne Dansk Industri og Finansrådet. Skatterne skræmmer De vurderer, at de danske skatter gør det meget svært at tiltrække dygtige medarbejdere og få de ansatte til at yde en ekstra indsats på jobbet. »Skatterne i Danmark er alt for høje. Den enkelte medarbejder får alt for lidt ud af den sidst tjente krone, med alt hvad det medfører af uvillighed til at arbejde. Det gør, at det er svært at tiltrække dygtige udlændinge og danskere, for dygtige mennesker vil ikke leve under det skatteregime og flytter udenlands«, siger skibsreder Jess Søderberg fra A.P. Møller Gruppen - Danmarks suverænt største erhvervsvirksomhed. A.P. Møller Gruppen: Der må gøres noget Jess Søderberg ønsker ikke at gå ind i den politiske diskussion af, hvorvidt regeringens erklærede skattestop er godt nok, eller om der bør indledes en mere aggressiv skattereform her og nu. »Men jeg anser det for særdeles vigtigt for Danmarks konkurrenceevne, at der bliver gjort noget ved det problem, for det er virkelig et problem«, siger Jess Søderberg. Skat for 25 mia. kr. Administrerende direktør, Eric S. Rylberg, fra servicekoncernen ISS, der beskæftiger 15.000 i Danmark, mener ikke, at skattestoppet kan være en barriere for lavere skatter. »Det er meget vanskeligt at se, hvilken tilskyndelse folk har til at bestille noget mere. Her tænker jeg på mellemskatten og topskatten, som ikke indbringer de voldsomme beløb, men som i både dansk og international sammenhæng er langt de mest generende for arbejdsudbuddet«, siger Eric S. Rylberg. Mellemskat og topskat træder i kraft ved indkomster på hhv. 191.000 og 285.000 kr. årligt, og de indbringer ca. 25 mia. kr. til statskassen. De penge bør man kunne finde på det offentlige budget, der udgør ca. 735 mia. kr. samlet set, mener Rylberg. DI: Langsigtet strategi fra 2004 »Hvis man ikke kan finde de penge, så må der i mine øjne være tale om manglende vilje eller en eller anden form for stædighed i tolkningen af skattestoppet. Man kan snakke og snakke og snakke, men der er ingen vej udenom. Vi må gøre noget ved de personskatter«, siger Eric S. Rylberg. I industriens egen organisation, Dansk Industri, mener administrerende direktør, Hans Skov Christensen, at en langsigtet reform med sænkninger af personskatterne kan og bør skydes i gang fra 2004. »Vi mener ikke, der er nogen modsætning mellem skattestop og lavere skat. Lavere mellemskatter og topskatter bør indledes i 2004, og jeg kan forestille mig, at der kan lægges et program, som sænker skatterne over 3-4-5 år. Det afgørende er ikke, hvor hidsigt man lægger ud, det afgørende er, at man kommer i gang«, siger Hans Skov Christensen. Han mener, at pengene til skattelettelser skal skaffes ved at modernisere den offentlige sektor, så den bliver lige så produktiv som det private erhvervsliv. En ekstra indsats I Danisco ser koncernchef Søren Bjerre-Nielsen en sænkning af personskatterne som et vigtig middel til at sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud. »Vi går ind i en periode, hvor de store årgange forlader arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, vi har et skattesystem, der indbyder folk til at gøre en ekstra indsats. Det synes vi, at man bør gå i gang med fra 2004«, siger Søren Bjerre-Nielsen. Finansdirektør Ole Steen Andersen fra Danfoss frygter, at statsminister Anders Fogh Rasmussens ide om forlænge skattestoppet ind i næste valgperiode lugter lidt af, at de bebudede lettelser i personskatten fra 2004 måske ikke bliver til noget. »Jeg ser det som et problem, hvis statsministeren dermed siger, at skattestoppet betyder, at der ikke er råderum til at sænke personskatten i både denne og den næste valgperiode. 42 procent af de erhvervsaktive mellem 25 og 59 år betaler topskat og 90 procent betaler mellemskat. Det har aldrig været meningen, at det skulle være sådan«, siger Ole Steen Andersen. Finansrådet: Uhensigtsmæssig spændetrøje Formanden for Finansrådet, bankdirektør Peter Schütze fra Nordea, ser skattestoppet som en uhensigtsmæssig spændetrøje, hvis det rækker for langt frem. »Det er problematisk at holde skattestrukturen fast i lang tid, blot fordi man er nødt til at være tro mod sit skattestop. Vi synes, skattestoppet er prisværdigt som signal, men det skal ikke bruges i for lang tid. Regeringen bør være mere ambitiøs nu, og skabe mulighed for at lempe marginalskatterne allerede fra 2004«, siger Peter Schütze.