Nyt forsøg skal angribe sklerose

Et verdens-omspændende forsøg, der har deltagelse af læger fra Rigshospitalet, skal nu afprøve en helt ny måde at angribe den invaliderende og uhelbredelige sygdom sklerose. Metoden er at kombinere forskellige typer af medicin, der har hver deres individuelle virkemåde, og se om medikamenterne på den måde kan få en mere slagkraftig effekt. Selve kombinationskonceptet har tidligere vist sig revolutionerende i behandlingen af eksempelvis hiv og aids. »Det store problem med sklerose er, at de kendte præparater kun er delvis effektive over for sygdommen. Præparaterne kan kun lindre og forsinke sygdommens fremskriden - ikke standse dens udvikling eller helbrede patienten. Derfor ser vi os hele tiden om efter helt nye midler eller kombinationer af de kendte midler«, siger professor, dr.med. Per Soelberg-Sørensen, Rigshospitalets neurologiske afdeling, til Politiken. Den internationale undersøgelse bliver et såkaldt multicenterstudie, hvor en lang række hospitalsafdelinger verden over afprøver kombinationsmedicin. Den endelige kontrakt med medicinalfirmaerne bag produkterne er endnu ikke underskrevet, og derfor ønsker Per Soelberg-Sørensen ikke at afsløre navnene på de enkeltpræparater, der nu skal slås sammen og gives som en kombinationsbehandling. »Vi har flere eksempler på, at man kan nå store resultater ved at kombinere forskellige typer af medicin, der hver for sig ikke har haft den store virkning. De nye hiv- og aids-behandlinger er et utroligt godt eksempel, og man kunne også nævne behandlingen af blodkræften leukæmi. Ud fra et lægeligt synspunkt er det derfor logisk at forsøge sig ad denne vej. Der er imidlertid ingen garanti for succes, bl.a. fordi man ikke helt kan udelukke, at to præparater faktisk modvirker hinanden. De første foreløbige test i USA tyder imidlertid ikke på, at det skulle være tilfældet her«, siger Per Soelberg- Sørensen. Danmarks medvirken i det globale forsøg ventes indledt inden for det kommende år. Allerede på mandag er der imidlertid dansk premiere på en ny sklerosemedicin ved navn Copaxone. Der er tale om en helt ny type medicin til sklerosepatienterne, som overhovedet ikke havde nogen medicinske behandlingsmuligheder, indtil det meget omtalte og særdeles kostbare middel betainterferon dukkede op for få år siden. »Den nye medicin har en fuldstændig anden angrebsvinkel over for sygdommen end betainterferon, men totalt set er effekten af medicinen omtrent den samme på patienten. Der er dog næppe tvivl om, at Copaxone har færre bivirkninger, og kan fremstå som en mulighed for de 10 pct. af patienterne, der ikke kan tåle betainterferon. Nogle får desuden ikke tilstrækkelig effekt af betainterferon, men vi ved endnu ikke, om de så kan hjælpes med Copaxone. I hvert fald er det glædeligt for både patienter og læger, at der nu er et alternativ, en valgmulighed til den første medicin«, fastslår Per Soelberg-Sørensen. Ca. 7.000 danskere har sklerose, men det er kun en del af patienterne, der kan behandles med medicin. Sygdommen angriber centralnervesystemet, dvs. hjernen og rygmarven. 250-300 danskere rammes hvert år af sklerose, og der er i disse år en svag stigning i antallet af yngre kvinder blandt patienterne. Kun få dør af sygdommen, men levealderen forkortes i gennemsnit med 10 år.