I denne tid lyder der dagligt mere eller mindre skingre krav om, at de danske lærere skal blive bedre. Gør lærerne til akademikere, siger erhvervslivet. Nej, svarer fagfolk og minister. »Det ligger mig fjernt at flytte læreruddannelsen til universitetet, da vi endnu ikke har set det første hold nye lærere fra seminarierne. Derfor ville det være usagligt allerede nu at lægge op til en så radikal ændring«, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Hun foretrækker at styrke fagligheden ved at sikre, at lærerne primært underviser i deres linjefag. »Jeg har nu bedt om at få overblik over, i hvor høj grad lærerne underviser i deres linjefag, for i de tilfælde er resultaterne mærkbart bedre. Jeg siger det for at understrege, at jeg følger det nøje og lytter til forskerne«, siger Ulla Tørnæs. Ikke overraskende er forskerne mere stemt for akademiske lærere. Men ikke uden forbehold. »Der er ingen tvivl om, at børnene opnår langt bedre resultater i de lande, hvor lærerne er uddannet på universitetet, end i Danmark, fordi lærerne er klædt bedre på fagligt. Men vi skal ikke bare gøre som andre, men spørge os selv, hvad vi vil med folkeskolen», siger Jan Mejding fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Han mener, at der er stort behov for at dygtiggøre de danske lærere, men at det kan ske inden for de eksisterende rammer. For det handler ikke bare om universitetet kontra seminariet. Men om hele den danske skolestruktur med mange små skoler frem for store geografiske enheder. Tæt på folket »Vi har en lang tradition for at bringe uddannelsen tæt på folket. Men det kræver mange klasser at beskæftige universitetslærere med kun ét fag, så i de lande må eleverne flytte sig længere for at komme i skole«, siger Jan Mejding. For Danmarks Lærerforening er det ikke afgørende, om uddannelsen ligger det ene eller det andet sted. »Det afgørende er indholdet, og det vil vi gerne være med til at styrke«, siger næstformand Stig Andersen. Og fra en mand, der årligt udklækker knap 300 lærere, lyder det: »Jeg tror på den danske model. Ikke på grund af min egen stilling, men fordi den fastholder den gyldne trekant: fag, pædagogik og praktik», siger Blaagaard Statsseminariums rektor, Laust Joen Jacobsen. I erhvervslivet, derimod, er der ingen slinger i valsen. Lærerne skal uddannes på universitetet, og det kan ikke gå hurtigt nok. »Vi ønsker en undervisning i folkeskolen, som er fagligt forankret og knyttet til forskningsmiljøer. Derfor vil vi foreslå undervisningsministeren at lade sig inspirere af den finske model«, siger chefkonsulent Hanne Schou fra Dansk Industri, der repræsenterer knap 6.000 virksomheder. Hun refererer til den nylige OECD-rapport, som konkluderer, at finske børn er verdensmestre i læsning, matematik og naturfag, blandt andet fordi deres lærere er universitetsuddannede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























