Fremtiden på besøg i Værløse

Den er stor. Den er grøn. Og så lugter den lidt af drengedrømme. Flyvevåbnets fremtidige redningshelikopter var torsdag på besøg i Værløse, og Politiken tiltuskede sig en prøvetur sammen med resten af den danske presse. »Nårrh, den er jo enorm«, lyder det benovet fra en fyr, idet vi træder ind i hangaren på Flyvestation Værløse. Med sine 23 meter og finpudsede facade er helikopteren til at få øje på i det bare rum. Mænd i alskens militæruniformer sværmer rundt og kigger kærligt på det store dyr, mens journalisterne fordriver ventetiden med at stille spørgsmål til dem med flest stjerner på skuldrene. Endelig bliver helikopteren trillet ud i det fri og pressen bænket på rad og række i kabinen. En fuldvoksen mand iført hvid styrthjelm og grøn sparkedragt byder velkommen og gennemgår sikkerhedsprocedurerne efter samme princip som i et charterfly - bare kortere og mere kontant. »Vi får sgu nok osse serveret drinks om lidt - af en stewardesse med overskæg og hår på benene«, forudser en fotograf, der er spændt fast til sædet overfor af fire knaldgule sikkerhedsseler. Sammen med exitskiltene er selerne det eneste ved helikopteren, der ikke er camouflageklædt - som i et forsøg på at narre de fjender, der måtte forvilde sig hele vejen ind i kabinen. Maskinens brølen er der imidlertid ingen, der har tænkt på at camouflere - den går tydeligt igennem vores ellers monstrøse høreværn i selskab med en gevaldig rysten, der kan mærkes helt ud i blyant og notesblok. »Ready to take-off?«, skråler manden med styrthjelmen ned i en mikrofon og gør tegn til, at vi skal stikke tommelfingeren i vejret. Nogle nikker, mens andre mumler yes yes - det er trods alt det, vi er kommet for. Endnu en lyd føjes til larmen, idet rotorbladene begynder at dreje rundt. Udenfor lægger græsstråene sig ned på jorden, mens bukseben og hår flagrer svagt indenfor. Gad vide, om maskinen er utæt? Den hæver sig møjsommeligt fra jorden, mens pressen vrider sig i sæderne for at se flyvestationens landingsbane blive mindre og mindre. Vinden rykker godt i både maskine og mavesæk, mens markerne fejer forbi under os. I løbet af ingen tid kan vi kigge ned på Avedøre, dernæst ud over vandet og så hen over den indre by. »Vi åbner lige bagi«, oplyser manden med styrthjelmen pludselig. Bagsmækken bliver sænket til et perfekt vue ud over Christiansborg og rigeligt med frisk luft ind fra venstre. Frisuren blæser væk og kinderne ud af form, men hvad gør det, når bare man får udlevet sin indre drengerøv.