Krav om lokal indsats ved terrorangreb

Regeringens planer om først og fremmest at styrke det overordnede beredskab i tilfælde af terroraktioner bliver kritiseret af de lokale beredskabschefer rundt om i landet. Terroraktionerne mod World Trade Center og Pentagon 11. september bør ikke, som regeringen planlægger, føre til en styrkelse af det overordnede redningsberedskab herhjemme, men derimod til en styrkelse af de omkring 270 lokale beredskaber rundt om i landet. Formanden for Foreningen af Kommunale Beredskaber, beredskabschef Henning H. Johansen fra Viborg, advarede allerede torsdag, dagen før regeringen offentliggør sin nye plan for redningsberedskabet, imod, at man laver en ny statslig overbygning på beredskabet. Han påpeger, at ulykkerne jo vil ske lokalt, rundt omkring i kommuerne. Det er her lokalt, man skal rydde op og redde folk efter eventuelle terroraktioner. Lokale løsninger »Tingene sker ude i kommunerne. Det er her, man får tæskene i en givet situation, og det er her, man skal løse problemerne. Ser man på, hvad der skete i USA, er det det nære beredskab, som kom til at løse opgaven. Det var ikke et overordnet ledelsesproblem, som skulle løses«, siger beredskabschef Henning H. Johansen. Mangler uddannelse Henning H. Johansen erkender, at både personale og ledelse i de lokale danske beredskaber mangler uddannelse og udstyr til at klare de store redningsaktioner, som kan opstå efter terrroraktioner som dem, USA oplevede tidligere på måneden. »Vi har ikke uddannelse til at tackle så store komplekse ulykker som den, der skete i USA. Der er behov for at få uddannelse i det anderledes trusselsbillede, som nu viser sig. Og de nærmeste til at få den uddannelse er de lokale beredskaber«, siger Henning H. Johansen, der også efterlyser penge til at købe det nye kommunikationsudstyr, Tetra. Det vil gøre det lettere for politi, brandvæsen, Falck, sygehuse, beredskabsstyrelsen osv. at samarbejde ved store ulykker og terroraktioner. Erfaringer fra USA Beredskabschefernes ønske om at styrke kræfterne lokalt skyldes ikke den nye terrortrussel, men er et generelt ønske, som de lokale beredskaber søgte at spille på bordet i forbindelse med den planlagte fornyelse af beredskabsforliget. Det eksisterende forlig blev imidlertid forlænget og skal først genforhandles til foråret. De lokale beredskabers ønske om flere ressourcer bunder i en kritik af den indsats, de seks beredskabscentre og deres værnepligtige kan yde: »Sidst vi havde en stor øvelse i foråret, fik beredskabscentrene i Haderslev og Herning kritik for »langsom og urutineret arbejde på skadesstedet«, oplyser Svend Erik Brodersen, beredskabschef i Kolding. Brev til ministeren I et nyt brev til inderigsminister Karen Jespersen (S) henviser de kommunale beredskabschefer også til de erfaringer, som den amerikanske brandchef Raymond M. Downey fra Fire Department, City of New York, har lavet. Allerede i 1998 konkluderede Raymond M. Downey, at de lokale redningsberedskaber i USA stadig var meget dårligt rustede til at håndtere terroraktioner. Og det på trods af at USA i 1993 var blevet ramt af den første bombeaktion mod World Trade Center i New York, og at Oklahoma City blev ramt af en terroraktion i 1995. Forklaringen er, at det lokale beredskab hverken uddannelsesmæssigt eller med hensyn til nyt redningsudstyr er blevet tilgodset, understregede Raymond M. Downey i 1998, da den amerikanske kongres afholdt en høring, hvor man drøftede, hvad man skulle gøre, hvis der blev brugt masseødelæggelsesvåben ved kommende terroraktioner. Det kunne både være atomvåben, missiler, giftgasser eller biologiske våben. Indenrigsministeren ønskede ikke at kommentere kritikken fra de lokale beredskabschefer.