Færre prøveløslades fra danske fængsler

Det bliver sværere og sværere for de indsatte i landets fængsler at blive prøveløsladt. Gennem de sidste ni år er antallet af indsatte, der får afslag, når de søger om prøveløsladelse, steget nærmest år for år. Tallene for 2000, som Direktoratet for Kriminalforsorgen netop har offentliggjort, viser, at hver femte dømte, der søgte om at blive prøveløsladt, fik nej. Det drejer sig om de indsatte, der har afsonet to tredjedele af den fængselsstraf, de blev idømt. Dermed er de tidsmæssigt berettiget til at blive prøveløsladt. Men hvis kriminalforsorgen ikke finder dem egnede, eller de selv nægter at acceptere de specifikke vilkår, som skal opfyldes under en prøveløsladelse, får de afslag. Sidste år blev 2972 indsatte prøveløsladt. I 1995 var tallet til sammenligning oppe på 3400. Det lave tal hænger naturligt sammen med de hyppigere afslag. 21 procent af de indsatte, der havde afsonet to tredjedele af straffen, fik nej. En del fik dog senere - efter at have afsonet en større del af straffen - mulighed for at komme på fri fod. I 1991 var det kun knap hver tiende, der ikke fik sin ansøgning imødekommet. På yderligere et punkt har fængselsvæsenet skærpet tonen. Antallet af fanger, der lægges i håndjern, blev sidste år næsten fordoblet i forhold til året før. Knap 1200 gange sidste år blev indsatte lagt i håndjern. Men det skyldes helt og holdent, at fængslerne har fået indskærpet, at der skal strammes op omkring sikkerheden, når de indsatte skal transporteres til f.eks. retten eller hospitalet. Antallet af folk, som har haft held til at flygte under transport, fortsatte da også med at falde sidste år. Det lykkedes i 36 tilfælde.