Farven på huen afgør fremtiden

Politiken torsdag: En matematisk student med masser af sprog. En sproglig, som tager eksamen i idræt. Eller en student, som har brugt en stor del af sin gymnasietid på musik. Kombinationerne er næsten uendelige for 2001-studenterne i modsætning til for blot en halv snes år siden, hvor der som hovedregel var to udgaver af de unge nyudsprungne med huer: Sproglige og matematikere. »Valgene - og ikke mindst fravalgnene - ligger i dag langt tidligere end før, og der er ingen tvivl om, at den mere individuelle sammensætning af en studentereksamen også præger de unges efterfølgende studievalg«, siger studiechef på Københavns Universitet Jacob Lange. Selv om han anser nutidens unge for at »være modne og ansvarlige i en meget ung alder«, er det ofte hans oplevelse, at de konkrete valg ikke altid er resultatet af en velovervejet vurdering og vægtning mellem muligheder, evner og interesser. »For manges vedkommende lægges mønstret allerede i folkeskolen, hvor børnene får at vide, at de er dumme til matematik eller slet ikke har sprogøre. Måske helt nede i tredje klasse, og det er ikke min fornemmelse, at det sker på et seriøst grundlag. Den slags prægninger fra en tilfældig lærer sker ofte uden hold i virkeligheden«, siger han. Når de unge sammensætter deres studentereksamen, er det således et spejl af folkeskolen. Ifølge Jacob Lange bruger de unge tit udelukkelsesmetoden, når de vælger. »De ved måske ikke altid, hvad de vil. Men de ved ret meget om, hvad de ikke vil. Derfor smitter sammensætningen af årene i gymnasiet også af på det studievalg, de foretager senere. De har en sikker fornemmelse af deres muligheder og søger inden for det. Akkurat som hvis du skal ud at købe bil og ved, at du har 178.000 kroner og skal bruge en stationcar«, siger studiechefen, som er absolut positiv omkring de mere nuancerede gymnasieuddannelser, som tilbydes de unge. »De får det lettere bagefter, når de afgrænser mulighederne allerede i gymnasiet«, siger han. Tværvalg en fordel Set fra Danmarks Jurist- og Økonomforbund (Djøf) er kombinationsmulighederne på tværs af de klassiske opdelinger mellem sproglig og matematisk kunnen absolut en fordel, blot de unge ikke begynder at tænke alt for strategisk, når de vælger. »Den bedste drivkraft er den personlige interesse, og det gælder også, når man vælger en gymnasiel uddannelse. Det er vigtigt, at de unge bevarer motivationen for at lære og omstille sig, og den risikerer at bukke under, hvis man vælger efter jobmuligheder og økonomi«, siger Jette Snoer, leder af Djøfs politiske afdeling. At de mere individuelle studenterhuer er begyndt at smitte af på erhvervsvalget, findes der ingen dokumentation for, men i Djøf oplever man en vækst i utraditionelle kombinationsuddannelser og en tilbagegang i de klassiske uddannelser til jurister og cand.polit'er. »Den tendens modsiger jo i hvert fald ikke teorien om, at de flere muligheder for at tænke og sammensætte en studentereksamen utraditionelt også smitter af på videreuddannelsen«, siger Jette Snoer, som kun har en enkelt advarsel til de unge. »Det er vigtigt, at de unge ikke vælger for smalt. Får man først stukket snuden i et for smalt spor, kan det være svært at få trukket den op igen. Virksomhederne efterspørger fleksibilitet, omstillingsevne og bred erfaring«, siger hun.