Økonomisk hjælp på vej til arkæologiske udgravninger

Inden ugens udgang satser Kulturministeriet og repræsentanter for museumsverdenen på at finde en økonomisk løsning, så i hvert fald en del af de arkæologiske udgravninger kan gennemføres, der i øjeblikket trues på grund af manglende midler. Denne slagplan blev resultatet af et møde, som Kulturministeriet mandag holdt med bl.a. rigsantikvar Steen Hvass samt repræsentanter for Nationalmuseet og Statens Museumsnævn. »Både i ministeriet og de øvrige steder skal vi i de kommende dage prøve at finde frem til, om der kan foretages omprioriteringer på budgetterne, som frigør midler til flere udgravninger. Samtidig skal museumsfolkene undersøge muligheden for en endnu hårdere prioritering af projekterne end den, der allerede finder sted i dag, fortæller fuldmægtig Peter Kessing fra Kulturministeriet. Pengene er brugt Ligesom sidste år befinder dansk arkæologi sig i den situation, at alle midler til udgravninger er brugt ved midten af året. Bevillingen til disse udgravninger for 2001 lyder på 8,3 mio. kr., mens rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat i øjeblikket har ansøgninger liggende til ca. 23 mio. kr. Da alarmklokkerne satte i gang sidste år, lykkedes det at skaffe fire mio. ekstra. Problemet drejer sig bl.a. om de stærkt truede gravhøje, hvoraf mange allerede er blevet ofre for byggerier, skovrejsninger samt især intensiv landbrugsdyrkning. »I øjeblikket findes der ca. 22.000 fredede gravhøje i Danmark. 63.000, hvoraf mange allerede er forsvundet, er ikke fredet. Vi kan selvfølgelig ikke forvente at redde hver eneste af de grave, som er tilbage, men fra prøveboringer har vi et kvalificeret overblik over, hvilke steder man bør satse på at bevare«, siger ph.d.-stipendiat Mads Kähler Holst fra Aarhus Universitets afdeling for forhistorisk arkæologi. Fra år 2003 får Danmark en ny museumslov. Den vil give entreprenører, som skal foretage nybyggeri, mulighed for at rekvirere en arkæologisk forundersøgelse af arealet, og herved kan det undgås, at der graves i arkæologisk værdifulde områder. Men inden loven træder i kraft, vurderes situationen som yderst kritisk. Det gælder også på Lejre Forsøgscenter ved Roskilde, der forudser, at stedets forsknings- og undervisningsvirksomhed vil blive alvorligt truet, hvis udgravningerne rundt omkring i landet går i stå. »Det er jo en flere tusinde år gammel database over vore forfædres liv, som ligger i undergrunden. Hvis den database fjernes, får vi ingen nye historier at fortælle til vores gæster«, fortæller forskningsleder Marianne Rasmussen fra Lejre Forsøgscenter.