Tjek hospitalers kunnen på nettet

Om halvandet år skal det være muligt at tjekke kvaliteten af danske hospitaler på Internettet. Dermed kan en hoftesyg kvinde selv undersøge, hvor i landet hendes forstående operation er i bedste hænder. De såkaldte kliniske databaser er et centralt område i regeringens anden sundhedspolitiske redegørelse, som blev offentliggjort onsdag. Redegørelsen gør status for den treårige sundhedsplan, som regeringen i 1999 indgik med amterne - en plan, der dækker over perioden 2000-2002. I løbet af de 145 sider gennemgås danskernes sundhedstilstand samt regeringens generelle sundhedspolitik. Redegørelsen tegner et billede af et sundhedsvæsen, som gerne vil være blandt de allerbedste i verden, men endnu ikke er det: Vi dør tidligere end folk i andre lande, ventetiderne til operationer er for lange, chancerne for at overleve en kræftsygdom er dårligere i Danmark end hos vores nordiske naboer osv. Sidste sommer fik danskerne en spand koldt vand i hovedet, da verdenssundhedsorganisationen WHO offentliggjorde sin rangliste over klodens bedste sygehuse: Danmark indtog en beskæmmende 34. plads. Redegørelsen viser, at Sundhedsministeriet sammen med forskellige råd og styrelser arbejder for at forbedre folkesundheden og få Danmark længere op på WHO»s liste. Blandt initiativerne, der gøres rede for i rapporten, er offentliggørelsen af de kliniske databaser. I dag findes 50 kliniske databaser, som bruges af fagfolk. De skal offentliggøres, så det bliver muligt at gå på nettet og tjekke resultaterne på forskellige sygehuse i landet. Andre tiltag er, at registreringen af fejl på sygehusene skal udvides, og at der hvert andet år skal gennemføres en landsdækkende undersøgelse, der skal afdække patienterne tilfredshed. Den første undersøgelse blev offentliggjort i begyndelsen af 2001 og viste, at ni ud af ti patienter faktisk er tilfredse med behandlingen på de danske sygehuse. For generelt at forkorte ventetiden på sygehusene har regeringen og amterne vedtaget nogle mål, der træder i kraft den 1. september i år. De indebærer blandt andet, at ventetiden generelt ikke må overstige to uger til en forundersøgelse, to uger til behandling og fire uger til efterbehandling. Redegørelsen viser, at der i årene 1993 til 2000 er blevet tilført 11 milliarder kroner til sundhedsområdet, hvoraf de otte milliarder er gået til sygehusene. Pengene har givet resultater. Den danske befolkning ryger mindre, dyrker mere motion og spiser mindre fedt, konkluderer redegørelsen. Regeringen forhandler i øjeblikket med amterne om økonomien for 2002, og her spiller sundhedsvæsnet også en væsentlig rolle.