Det var en synligt udmattet, solbrændt Erik Kjærsgård Eriksen, som onsdag landede i København efter 40 dages bortførelse i Colombia og derpå 40 timer på fri fod. »Det er nærmest som at blive genfødt eller få et nyt liv«, konstaterede han, efter at han havde haft et lille kvarter med alene sin far i lufthavnen. Han takkede bl.a. Udenrigsministeriet og den svenske ambassade i Colombia for de mørkelagte bestræbelser for at få ham frigivet. »Jeg har været under et utroligt pres i denne tid«, sagde han med henvisning til perioden som gidsel, hvor han var i den venstreorienterede oprørsbevægelse ELNs varetægt i et afsidesliggende område i det vestlige Colombia. Uvisheden det værste Den 46-årige Erik Kjærsgård Eriksen nævnte flere gange angsten og uvisheden som det største problem, mens han var tilbageholdt af oprørerne. Han vidste ikke, hvilke planer de havde med ham. Kun at de havde bortført ham, som var ansat på et EU-støttet socialt udviklingsprojekt syd for hovedstaden Bogota, i et - viste det sig - forgæves forsøg på at afpresse penge. Det meddelte de med et bredt grin. »Jeg havde ikke fået nogen som helst nyheder«, sagde han. »Nogle gange var jeg i den situation, at jeg spurgte mig selv, om det nytter noget. Om der er noget at gøre. Og hvor store chancer er der overhovedet for, at jeg overlever det her«. Tænkte på sine døtre Han forklarede, at det, der holdt ham oppe, var at tænke på sine to døtre, som er fem og 12 år. Han ville overleve for at kunne tage sig af dem fremover. Kjærsgård Eriksen blev bortført midt i marts, da han sammen med sin colombianske kæreste var på udflugt i bil vest for Bogota. Han var ikke helt klar over risikoen, da de blev standset ved en interimistisk kontrolpost på landevejen og fik at vide, at deres bortførere, som var iført gummistøvler, tilhørte ELN (Den Nationale Befrielseshær). Senere fulgte tre dagsmarcher ind i junglen og det sidste stykke op til en øde, tilgroet kløft. Bevogtet døgnet rundt Her tilbragte han indholdsløse dage i en hytte, som var bygget af grene og sort plastic. En halv snes oprørere bevæbnet med pistoler og geværer bevogtede ham døgnet rundt. Hans eneste afbræk i ensformigheden var en daglig tur på mellem en halv og en hel time ned til en flod, hvor han kunne tage et par svømmetag. Den tilgængelige litteratur bestod af ELN-propaganda. Hertil kom hans kassetteradio, som dog havde svigtende batterier. Han fik også en blok på et tidspunkt og kunne skrive dagbog. Det regnede ofte, og oven i det hele kom hans frygt for malaria og andre sygdomme samt giftige slanger og kryb. Erik Kjærsgård Eriksen sagde, at han først følte sig sikker på, at han var fri, da han sad i bilen hos Røde Kors, som stod for transporten af ham tilbage til hovedstaden. Desperat Og i den allersidste tid inden frigivelsen var han »meget desperat«. Han kunne høre i sin radio om massakrer over hele Colombia. Bl.a. var adskillige ELN-medlemmer blevet dræbt. Samtidig var ELN ved at afbryde fredsforhandlingerne med regeringen. »Problemet var, om jeg overhovedet kunne stole på dem, når de sagde, jeg var på vej ud. Ville de udvælge mig og skyde mig, fordi de var sure på regeringen?« De mindede ham om, at en kugle kun kostede, hvad svarer til 10 kroner. Men Kjærsgård Eriksen tilføjede, at ELN-oprørerne, hvoraf mange var ganske unge, ikke på noget tidspunkt var »meget ubehagelige« over for ham. Mange af dem var analfabeter og forstod ikke noget videre af, hvad de deltog i. De kendte ikke til tilværelsen i byerne, men var vant til at leve ude i junglens vildnis. Føler ingen vrede »Jeg vil ikke sige, at jeg er vred. Kan man være vred på unge på 13 eller 15 år, som render rundt med revolvere. Hvis folk ikke har mulighed for at få undervisning, ikke har mulighed for at få arbejde, kan man så være vred?« Men angst, ja, og angsten har han stadig. Da han bagefter vågnede op på hotellet i Bogota, og gardinerne var trukket for, troede han, at han stadig befandt i den mørke hytte i junglen. Da han vågnede ved støjen i flyet hjem, troede han, at han hørte flodens rislen. Erik Kjærsgård Eriksen, som har arbejdet i lange perioder i udlandet de seneste 13 år, heraf siden 1998 i Colombia, fastslog, at han ikke skal tilbage til det sydamerikanske land foreløbig. Og ris og bønner vil han også gerne undvære efter at have fået det tre gange dagligt, mens han var i fangenskab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























