200 forsøgskaniner i 35 år

Politiken tirsdag: Befolkningsundersøgelsen fra Glostrup er internationalt enestående. Over 200 deltagere var som 85-årige stadig med i de undersøgelser, der startede, da de var 50. Og flertallet erklærer, at de har det godt. Fem doktordisputatser, otte ph.d.-afhandlinger og flere hundrede videnskabelige artikler og foredrag har de lagt krop og hjerne til, og så kan man godt tillade sig at ranke ryggen og være lidt stolt som 86-årig. En rollator hist, et høreapparat pist og enkelte ledsagere af yngre årgang kunne ikke spolere indtrykket af en ualmindelig frisk årgang 1914, da omkring 100 deltagere i den såkaldte Glostrup-undersøgelse i går samledes i festsalen på Amtssygehuset i Glostrup for at høre foreløbige resultater af 85-års undersøgelsen, den syvende omgang i den store befolkningsundersøgelse, som de fleste af dem tilsluttede sig i 1964, da de var 50 år. Fra 802 til 242 802 deltagere var de dengang, og med lidt supplering til 70- og 75-års undersøgelserne var der ved 85-års undersøgelsen 242 tilbage. I årenes løb har de fået tjekket stort set alt, der har med helbredet, tænderne, kosten, den psykologiske funktionsevne og den sociale dagligdag at gøre. »Vi startede med en interesse i hjerte-kar-sygdomme, men har efterhånden udvidet emnerne, så undersøgelserne i dag kan fortælle os bredt om, hvad det egentlig vil sige at blive gammel«, siger overlæge Torben Jørgensen, chef for Københavns Amts Center for Sygdomsforebyggelse, der er vokset op med udgangspunkt i Glostrup-undersøgelsen. »Det vidste vi meget lidt om dengang, men i dag kan vi ved hjælp af undersøgelserne spore os ind på den normale aldring og hvilke faktorer, der spiller ind i, at nogle får et godt, men andre et dårligt liv«. Livsstil, sociale faktorer og gener er de tre ting, forskerne specielt har i kikkerten. Og Gyde Ishøy, 86, mener også, at det arvelige spiller ind. »Jeg har en søster på 96, og hun er stadig frisk i hovedet«, siger hun. Gyde Ishøy er tidligere telefonistinde hos KTAS, har været enke i 35 år, gør selv rent og laver hver dag mad til sig selv og sin svigersøn, der har været enkemand i et par år. Gule ærter og brunkål »Varm mad hver dag, bestemt. Så får han noget at spise, og det gør jeg også. En gang om året laver jeg også en ordentlig portion gule ærter og brunkål til resten af familien - sådan en 12-14 mennesker«, sige Gyde Ishøy. Ellers holder hun sig i form ved at gå meget, »og jeg går en gang imellem over for rødt«, erkender hun. Sven Blach Hjorth, ligeledes 86 år og forhenværende isenkræmmer, er også en af de friske deltagere, der er mødt op til sammenkomsten. »Jeg har været med for undersøgelsens skyld. Hvis nogen kan få glæde af, at vi deltager, er det godt«, sige han. Skal spise flere grøntsager »Selv har jeg sådan set ikke fået noget ud af det andet end en bekræftelse af, at jeg ikke fejler noget. Jeg ville da have været ked af at få et brev om, at jeg var halvdød, men det eneste jeg har fået at vide var, at jeg skulle spise flere grøntsager«, siger Sven Blach Hjorth. Kun 85-års undersøgelsen er foregået i deltagernes bolig, hvor læger, tandlæger, psykologer og ergoterapeuter på skift er kommet anstigende med store kasser af udstyr til de mange prøver. De tidligere undersøgelser er foregået på hospitalet, hvor deltagerne har skullet sætte en hel dag af. »Men det har været ret fornøjeligt, og jeg glædede mig hver gang til at hilse på damerne - for det var jo mest damer, der stod for undersøgelserne«, siger Sven Blach Hjort. Endelige resultater af 85-års undersøgelsen foreligger endnu ikke, men statistikken viser, at 41 pct. bor i lejlighed, 34 pct. i eget hus, 15 pct. i beskyttet eller kollektiv bolig og kun 7 pct. på institution eller på plejehjem. 62 pct. vurderer deres eget helbred som godt eller usædvanlig godt, og 59 pct. har stadig nogle af deres egne tænder. Frikadeller topper Frikadeller er de 86-åriges topscorer på madplanen, og et flertal er en smule overvægtige. Generelt bevarer de deres almene viden - nogle udvider endda deres ordforråd. Mens prøver med klodser og puslespil viser, at den slags tager lidt længere tid, når man bliver gammel. »Materialet er unikt - også internationalt«, siger centerchef Torben Jørgensen. »Det kan ikke alene fortælle os noget om aldringen, men kan også bruges i planlægningen af ældreomsorgen i vores samfund, der vil få langt flere ældre i fremtiden«.