Hård dansk kritik af bistandsrapport fra Verdensbanken

En rapport fra Verdensbanken tirsdag aften opfordrer donorlande til at være mere selektive, når der deles bistandskroner ud. De rige lande skal først og fremmest favorisere de udviklingslande, der er i gang med politiske reformer. Men den linie finder direktør for Center for Udviklingsforskning, Poul Engberg-Pedersen, for grov - og i strid med dansk udviklingspolitik. »Selvfølgelig skal man være selektiv, når man som donor tildeler støtte, men man skal ikke se på politiske reformer, men på behovet for hjælp, og på hvor fattigdommen er størst«, siger han. Forholdet mellem bistand og reform Rapporten 'Aid and Reform in Africa' handler om forholdet mellem bistandshjælp og reformer. Den tager udgangspunkt i studier fra ti afrikanske lande - heriblandt DRCongo, Etiopien, Tanzania, Zambia og Uganda. Og rapporten konkluderer altså, at donorlandene i høj grad skal tilgodese de afrikanske stater, der allerede er i gang med politiske reformer. Fattigdomskriteriet vigtigst »Det er forkert at skelne og favorisere de lande, hvis styrer fører en politik, vi kan lide her i Vesten. Man må hellere skelne udfra fattigdomskriteriet og give til de fattigste. Hvis man udelukker lande på baggrund af deres regeringsform, rammes de her lande jo dobbelt så hårdt. De fattige bliver endnu fattigere, og landet isoleres yderligere politisk«, siger Poul Engberg-Poulsen. Han peger på, at Danmark fortsat yder bistandshjælp til lande som Kenya, Zimbabwe og Zambia, til trods for at der ikke er sandt demokrati i disse lande. »Det er bedre at blive i landene og her finde nogle progressive kræfter, som man kan samarbejde med - måske endda uden om landets regering. På den måde kan man støtte sundheds- uddannelsesprojekter, give landbrugsstøtte eller andre langsigtede projekter«, siger Poul Engberg-Poulsen, der mener, at rapporten modsiger den politik, som Verdensbanken i virkeligheden fører, når der fordeles udviklingsbistand. Uenighed »Jeg tror, at rapporten er et udtryk for den uenighed, der er i Verdensbanken om, hvem der skal tildeles støtte. Men heldigvis går de fleste penge fra Verdensbanken i dag til projekter i de lande, hvor behovet er størst, uden skelen til politik«, siger han. Udover det politiske aspekt konkluderer rapporten også, at det er udviklingslandene selv, der skal bestemme over udviklingsprojekterne. Hvis donorlandene stiller for mange betingelser eller tvinger politiske reformer ned over udviklingslandene, gør det blot ondt værre, hedder det i rapporten. Det er Poul Engberg-Poulsen enig i. Bør vise tillid og respekt »Alle erfaringer viser, at det går galt, hvis donorlandene presser reformer ned over hovedet på udviklingslandene. Det er bedre at vise tillid og respekt for landet og selv lade det bestemme fart og retningen. Så kan donorlandet fungere som støtte og rådgiver«, siger han. Verdensbanken benytter samtidig rapporten til at tale dunder til verdens rige lande. De bør leve op til deres FN-forpligtelser og betale 0,7 procent af deres BNP, bruttonationalprodukt, til udviklingslande og endvidere åbne deres markeder for udviklingslandenes varer, hedder det i rapporten. Udviklingsbistanden fra de rige lande er faldet drastisk fra 32 dollar pr. indbygger i 1990 til 19 dollar i 1998. I snit betaler de rige lande 0,24 pct. af BNP til udviklingsbistand - langt fra det officielle mål på 0,7 pct. Danmark ligger helt i top med over en pct. af BNP i bistand.