Indvandrere holder sig væk fra beboerdemokrati

Sprog, uvidenhed om spilleregler og mangel på overskud får indvandrere og flygtninge til at holde sig langt væk fra beboermøder og beboerdemokrati. Det viser undersøgelsen 'Etniske minoriteter og beboerdemokrati', som Center for Tværkulturelt Boligarbejde (CTB) har lavet i samarbejde med boligorganisationen Lejerbo København, der består af 42 boligafdelinger i hovedstadsområdet. Lejerbo tog initiativ til undersøgelsen i erkendelse af, at organisationen har svært ved at få de etniske minoriteter til at involvere sig i boligafdelingernes bestyrelsesarbejde. Projektet har fået støtte fra Boligministeriet og Socialministeriet. Svag opbakning Ifølge loven om almene boliger fra 1997 har beboerne ret til i fællesskab at bestemme i den boligafdeling, de bor i. På landsplan udgør indvandrere og flygtninge cirka 17 procent af beboerne i den almene boligsektor, men højst et par procent af dem deltager i beboerdemokratiet. Omkring halvdelen af Lejerbo Københavns lejere er indvandrere og flygtninge. I nogle af de store boligafdelinger har op mod 80-90 procent af lejerne etnisk baggrund. Alligevel sidder mindre end 18 procent med omkring bordet, når der skal tages beslutninger om beboeraktiviteter, klatrestativer og affaldsordninger. Boligorganisationen mener, at boligbestyrelserne bør afspejle beboersammensætningen i de enkelte boligafdelinger og ville vide, hvilke barrierer der forhindrer de etniske minoriteter i at møde op til beboermøderne. En væsentlig årsag er sproget, viser undersøgelsen i Lejerbo København. For at kende til beboerdemokratiet og kunne deltage i møder skal man kunne dansk, og mange af de interviewede oplever, at manglende danskkundskaber er en stor barriere. Derfor foreslår rapporten, at indvandrere og flygtninge så tidligt som muligt på eget sprog rustes mere målrettet til beboerdemokratiet. Det kunne ske i samarbejde med kommunens sprogcenter. Nye regler En stor del af indvandrerne har desuden svært ved at gennemskue beboerdemokratiets spilleregler og hele den bureaukratiske opbygning. Hvor danskere er opflasket med demokratiske traditioner gennem forskellige former for foreningsarbejde, er beboerdemokratiet nyt for mange af de etniske minoriteter, konkluderer undersøgelsen. »Det skal ikke forstås sådan, at de ikke kender til demokrati, men lige præcis den udstrakte grad af beboerdemokrati, som eksisterer i Danmark, kendes ikke i andre lande. Især har mange indvandrere svært ved at forstå, at huslejen er omkostningsbestemt. Hvis en boligbestyrelse beslutter at ansætte en gårdmand til at holde området fri for affald i stedet for, at beboerne selv rydder op, betyder det højere husleje. I nogle boligafdelinger omfatter beboerdemokratiet stort set alle beslutninger, både økonomiske og de mere praktiske«, siger lederen af CTB, Kathe Weidemann. Manglende overskud er ifølge undersøgelsen også en årsag til, at indvandrere og flygtninge bliver væk fra beboermøderne. Mange lægger så meget af deres tid og kræfter i at genopbygge et nyt liv i Danmark, at de ikke har overskud til at involvere sig i beboerdemokratiet, som det foregår i dag. Undervisning i demokrati En løsning kan være at ændre arbejdsfordelingen i boligafdelingerne, så beboerne kan engagere sig i mere projektorienterede og overskuelige aktiviteter, også kaldet supermarkedsdemokrati, fremfor det mere omfattende politiserede arbejde. I disse såkaldte demokratiske øvelsesfora får indvandrerne samtidig chancen for at øve sig i de demokratiske arbejdsgange som mødedisciplin, afstemningsteknik og forhandling, så de ved, hvordan det foregår ved møderne, lyder forslaget. Endelig foreslår rapporten, at både danske bestyrelsesmedlemmer og de etniske minoriteter kommer en tur på skolebænken for at få nedbrudt nogle kulturelle myter og forestillinger om hinanden. Mange steder eksisterer en uskreven rollefordeling, der tager udgangspunkt i bestyrelsesmedlemmernes etniske baggrund fremfor i deres personlige ressourcer. Det betyder, at bestyrelsesmedlemmer med etnisk baggrund ofte tildeles 'etniske' opgaver som tolk eller kulturel brobygger mellem dem og de danske beboere. Etniske minoriteter i beboerdemokratiet er blandt temaerne på en konference, 'Demokrati, magt og rettigheder i et multietnisk samfund', som Nævnet for Etnisk Ligestilling afholder mandag i Århus.